Vinni Gren Bonde

Det er interessant at lægge mærke til den følelse vi har i kroppen når vi er sammen med andre.

Det er i sær interessant at lægge mærke til den følelse vi har i kroppen efter samværet. Nogle relationer løfter os. Andre relationer gør det modsatte.

Det er faktisk meningen, at vi skal have det godt sammen – ellers skal vi ikke være sammen.

Den er ikke længere! Det er helt ligegyldigt om vi taler familie, svigerfamilie, venner, naboer, ….

Gaver kan også forekomme i relationer helt uventede steder fra.

Der var en mor som jeg holdt meget af at tale med. Når jeg hentede Kurt fra sin kammerat, fik jeg hver gang noget værdifuldt med hjem. Følelsen i kroppen var fed, og jeg reflekterede over vore samtaler, længe. Hun kunne med få ord sætte nyt perspektiv på et emne og gøre indviklede ting udviklet.

Denne mor var en bekendt og vi var ingenlunde tætte. Vi ønskede ikke at blive tætte eller begynde at ses. Der skulle ikke hives en masse ud af hinanden. Nej, det skulle ikke ødelægges. Hun levede sit stille liv og jeg mit. Dette var en gave. Hvis vi insisterede på at hive mere ud af den gave, ville den måske ødelægges. For, gaven lå måske ikke i selve samværet, men i selve refleksionen over samtalerne.

Af og til kan gaver være relationer vi bruger ganske lidt tid på, som nu denne mor. Det er værd at tænke over. For giver det så mening at tilbringe meget tid sammen med mennesker, der ikke giver nogen speciel fed følelse i kroppen?