Posts Tagged ‘hade jul’
Skal du fejre jul med problematiske mennesker?
Det kan faktisk blive en succes at holde jul med mennesker, som man ikke svinger super godt med. Det kræver bare lidt mental forberedelse.
Forestil dig den eller de problematiske individer som øer. Ja, som øer, der findes laaaangt ude i horisonten. Så langt ude, at du knap nok kan se dem, når du står på tær og spejder efter dem.
Disse øer har intet med hinanden at gøre, og må håndteres hver for sig. De har heller intet med dig at gøre. Alene ligger de med lang afstand til hinanden, og i sær lang afstand til dig. Der er ingen broforbindelse!
Betragt disse øer som du betragter gæs på træk. Noget, som midlertidigt skratter henover dit hoved, og snart er pist væk igen. Det skal ingen energi have. Uanset hvilken lyd, der kommer fra dem, er den kortvarig og gør dig intet. Disse øer er så inderligt ligegyldige. De er der bare. Som fyld. En enkelt aften.
Smil, og nægt at gå ned i vibrationer, ved at tale om ting du mærker dræner din energi. Forbered to-tre emner du kan vælte ud af ærmet, som holder dig oppe på dit niveau. Ufarlige ting – glade, gode ting. Hold dig væk fra drama, politik, religion, sygdom og krig. Hvis de insisterer, så lad for guds skyld være at kommentere eller svare, kig væk og hør ikke efter. Tal i stedet om løbetræning, landsholdet, børnenes skole, den ny plæneklipper og sjove indslag fra jobbet.
Så er aftnen slut og du vinker farvel til øerne og ser dem ikke en rum tid.
Man kan naturligvis også bare vælge at holde jul for sig selv, så slipper man helt for den slags 🙂
