Vinni Gren Bonde

Stille sind, stille sind
luk mig i hjertet ind.
Uro og ængstelse i ryggen bidder,
gør nakke og skuldre ømme.

Lille ro, lille tro
kram et træ eller to.
Lukker øjnene og mærker,
livets rødder i benene.

Vinterlysets sarte pasteller
rammer mark og overdrev.
Taler til min indre moder-natur,
og vækker lysten til væren.

Fasanernes forskrækkede skrætten,
hestenes galoperen på frossen jord.
Lyden af en forkølet bil i det fjerne,
erstattes nænsomt af fuglen mod nord.

Lille sind, stressede sind
læg og hvil med hånd ved kind.
Nyd transformationens dans,
vågn op og vær hvid og stor.