Vinni Gren Bonde

Jeg kan også være bange,
og synge mange lange sange.

Jeg er bange for han dør.
Nu.
Lige om lidt,
eller meget snart.

Det er ofte svært for mig at vide,
om det rigtige er at køre med
eller imod.
For at få ham til at leve længere.

Keith Jarrett tegner på tangenterne,
og rammer cellehukommelsen.
Her er jeg tryg og hjemme.
i hus.

Undskyld Hr.,
må jeg byde Dem et kirsebær?
Et der er sødt – et der er rødt
– et der er ganske dødt.

Jeg er bange.
Sæby er en stolt perle.
Jeg tror nok – som mit hjerte.
Alt er godt, og påvirkes alligevel.

Gode Gud,
og andre godt-folk
– de gamle guder
i forndom:
Er det vejen til højre
eller venstre,
hvor jeg finder en svensker?
Eller ned – er en ged?

Min barndoms hænder berør det korngyldne neg,
glider henover akse i gang.
Det kilder min håndflade og jeg mærker det,
som i mig – var dengang.

Jeg tror nok købmanden var tilfreds inden han lukkede,
i den lille by ved gadekæret.
Det er synd den ikke løb rundt.
Hvorfor handlede de ikke kun dér?

On don den,
mamma futta fen
– futta fen mamma den
on don den.

Ente Bente fedteklente
bombadaruski snuski snaski.
Hummer sardiner – fedt og rosiner,
engelsk lakrids – skidt og kanel.

Af støvet jeg mig rejser,
kaster englekorn af mig.
Nu er jeg voksen – de andre er børn,
løber og leger i stubbe.