Posts Tagged ‘hvad er familie’
Hvad er familie?
Familien er den,
der er der.
Når det går godt,
og når det går dårligt.
Det er den,
der holder døren åben,
så man kan vælge at gå ind
– uden betingelser.
Man er velkommen.
Elsket.
Ønsket.
Der er ingen pris,
det koster ikke noget
og der er ingen regler,
der skal følges
før man er inde i varmen.
For familien er varmen.
Familien er den,
der holder fast
i børn
og børnebørn
selvom der hersker uenigheder
selvom udsynet til resten af verden måske er forskellig
selvom der måske er gået lang tid.
Familien beklager sig ikke
bebrejder ikke
familien bærer ikke nag.
Familien rummer
og sætter fri
tænder et lys
og giver plads.
Det er derfor vi føler os velkomne
i familien
gang på gang
og ønsker at vende hjem.
I familien mærker vi
alle de usagte opbakninger.
I familien mærker vi,
at det er okay at være den man er.
Man er ikke til forhør,
man skal ikke sælge sig selv.
Man er elsket
og fuldt ud god nok,
behøver intet yde.
Bare være.
Familien er alt det
resten af verden ikke er.
Det er vores ‘helle’
vores trygge hule
vores opladning
og afladning.
Dér, hvor vi sænker paraderne,
hvor våben og skyts er sat udenfor,
hvor vi i fuld tillid giver los
for glæde, ros, bekymringer og råd.
Er man kommet i en knibe,
søges tilflugt hos familien.
Den holder ingen nede,
men bygger hinanden op.
Den kommunikerer ikke tvetydigt,
men kærligt og sandt.
Og ingen betemmer,
hvad det er rigtig
og hvad der er forkert.
Familien stiller ingen forventninger
ingen krav
ingen skyld.
Familien er det sande hjem.
Eller, sådan bør det i hvert fald være.
