Posts Tagged ‘hvordan håndtere andres utroskab’
Er det at lyve, hvis man undgår sandheden?
Det er på ingen måde i orden at såre andre, ved at fortælle sandheden, for selv at få det bedre.
Men, er det at lyve? Eller er det bare, at undlade at fortælle sandheden? Gå uden om den? Undvige.
Du ser en venindes mand være på date med en fremmed kvinde. Hvordan reagerer du? Ringer du og fortæller din veninde det? Blander du dig uden om og tænker, at det kan være en kusine eller det kan være en intern aftale i parforholdet, at venindens mand godt må date en anden kvinde. Nogle par har den slags aftaler. Ingen kan stille sig til dommer over andres konventioner.
Jeg har tænkt tanken. Hvis jeg opdagede sådan noget, hvordan ville jeg så håndtere det mest elegant? Indrømmet: Jeg er stadig i tvivl! Jeg tror det handler situationen. Og lidt gætteri om, hvad min veninde ville foretrække.
Umiddelbart ville jeg blande mig uden om. Simpelthen lade som om jeg ikke havde set det. Fordi jeg mener det er at blande mig, uretmæssigt. Det er ikke min opgave at lege dyneløfter. Hos nogen.
Dog, hvis min veninde havde fortalt mig, at hun mistænkte sin mand for utroskab og var trist, ja så ville jeg fortælle hende det. For så ville jeg vide, at hun ønskede at vide besked. Men jeg ville immervæk have meget svært ved det. Jeg ville stadig føle jeg blandede mig, og gik ind på fremmed grund.
Nogen ville måske lufte for veninden, at de havde set hendes mand i byen for nylig og spørge hende, hvem kvinden han var sammen med mon var? For at se, om veninde reagerede på det – og så tage den derfra. Men, her risikerer man vitterligt at støbe kugler og gøre ondt værre. Tillægge hendes mand nogle ufine tendenser, han måske slet ikke har. Skabe splid i et forhold, som måske er harmonisk.
Stof til eftertanke. Hvad ville du gøre?
