Vinni Gren Bonde

Hello Dramaqueen
– din evergreen –
som ingen vil være ved,
men alle slæber med
– overalt, hvor vi færdes.

Jeg (gen)kender dig,
min dronning.
Din stemme er sød
som honning.
Kendt af kvinder og mænd
overalt sætter du bål i brænd.

Dit ansigt tager mange former,
du bryder derfor gerne normer.
Bare du kommer med til fest,
ofte som en ubuden gæst.
Du er den som kun de andre kender,
ingen mener at have sådanne venner.
I virkeligheden er du inde i os alle.

For dramadronningen er ikke en person,
der på afstand kendes og undgås.
Hun er en af vor utallige indre stemmer,
hun visker og tisker og skaber uro.
For hun keder sig.
Det er hendes kendetegn.
Dramaet er det, der vækker hende
giver hende næring,
– så hun vokser og fylder mere og mere.

Jeg hilser på dig Dramaqueen,
jeg genkender din stemme, i mit indre.
Tak for dit forslag,
det er hermed afvist!
For jeg er mæt
og jeg har spist.
Jeg behøver ikke den slags næring,
jeg ved du gør – du søger gæring.
Du må gå andetsteds hen,
for jeg byder dig ikke frem.

Smuk er du,
tillokkende er du.
Rådden er du,
glubsk – er du.
Du søger nye veje
og mange nye årsager,
til at indtage scenen igen
med nye masker og anklager.

Ja, du er stedkendt,
og særdeles velkendt.
Læg dig og hvil  –  vågn ikke mer,
din tid er forlængst forbi – du har ingen fremtid her.