Posts Tagged ‘Indretning i fantasien’
Tankeleg
| Ikke tankemylder. Bare tanker, som stille svæver og passerer mit indre øje: Hesten lejligheden jeg boede i som ung værelset hjemme hos far og mor inden de blev skilt kontorstolen i Nokia askebægret på mit gamle spisebord et par støvler jeg engang havde en veninde og jeg, da vi stod ved busstoppestedet på Istedgade en taske jeg elskede en kærestes bukser med kiksede baglommer et franskbrød en biografbillet min bedste ven og jeg ude at spise fransk noderne til en sang jeg øver på strikketøjet et sæt nøgler jeg engang havde min yndlingskasserolle duften af lækker chokolade i Østerlandsk Thehus lyden af en ven, der synger. |
| Jeg vil indrette i fantasien. så fejer forsigtigt alle svævende tanker sammen ned i en lille hvid æske med blå prikker og bredt lyseblåt silkebånd om. Så er der rent bord. Nu kan jeg indrette min gamle lejlighed i Saxogade. Soveværelset laver jeg om til spisestue. Den hvide træreol skal stå dér, med tallerkener, glas og margretheskåle. Knagerække skohylde hattehylde. Fransk altan. Blomster i altankasse. Blødt tæppe under spisebord. To spisestuestole byttes ud med en spisestuebænk i marineblå velour høj ryg behagelig, funktionel, chik. Her kan hjemmearbejdet foregå. Døren til den franske altan kan stå åben om sommeren så lydende fra skolegården trænger ind solstråler fra 10-13. Prime Time. De gode produktiver timer, med hjemmearbejde. Duft af kaffe. Nej, jeg drikker jo ikke kaffe mere. Te! Cool Mint fra Østerlandsk Thehus. Stue forbliver stue, kombineret med soveværelse. Ny sovesofa fra Hemnes i svensk skærgårds look nyt klædeskab hvidt, smalt reol sofabord lænestol blondegardiner lange hørgardiner udover. Køkken: Vaskemaskine i stedet for skab. Ellers det samme. Jo, køkkengardin. Gammeldags sæbeskål i Madam Blå. Entré: Stadig bare et spejl. Garderoben gennemgås. Fem sæt arbejdstøj. Fem sæt fritidstøj. Regnsæt, vinterfrakke. Vandrestøvler, pæne støvler, to par sneakers, flade sandaler og et par med hæl. Sokker, strømpebukser. Uldundertrøjer, langærmede og højhalsede. To par sjove festkjoler. Hjemmehyggetøj. To hatte, Hello Kitty ørevarmere og en hue. Et par vanter. Arbejdstøj er hooded jakkesæts i blød jersey. Afslappet, seriøst, kontinuerligt. Fem styks helt ens, blot i fem forskellige farver. Vinter: Marineblå, bordeaux, kaffebrun, knaldrød og lyngfarvet. Sommer: Hvid, solgul, koral, aqua og pastellilla. De to par sneakers til Hummel Marineblå og lyserøde. Lamper malerier. Færdig. Feje sammen ned i lyserød æske med bredt bordeauxfarvet silkebånd. Rent bord. Hvid tavle. Et andet NU. Jeg skal lave aftensmad. |
