Posts Tagged ‘jante’
Løgnen hedder Snusfornuft
Løgnen bankede på min dør:
“Goddag, jeg er Snusfornuft,
jeg kan forstå man har ledt efter mig?”.
Åh jeg var lettet: “Er det virkelig dig?”.
“Tag dig endelig ikke af mig,
jeg er jo her for at hjælpe dig.
Sikre fornuft og tryghed er på sin plads,
i dit smukke indre palads”.
Jeg sørgede for brød og kaffe stod klar,
nu hvor helten jo var så rar.
Næring var det mindste jeg ku gi,
til en gæst af denne kategori.
Mere næring – flere besøg,
Snusfornufts venner nærmest stod i kø.
De ville med til dette hjem,
snart stod døren konstant på klem.
Ind og ud af mit hjem de løb,
Frygten på min ryg så stille krøb.
Jeg havde ingen anelse, reagerede blot,
da Snusfornuft og vennerne havde smedet et komplot.
Alle gæsterne konkluderede snart,
at jeg skulle beslutte i en fart:
Vælge vante vaner – svinge vante faner,
ikke rende rundt og tro der der fandtes andre baner.
Ad bagdøren jeg fulgte Snusfornuft ud,
Løgnen, dens venner og lignende udskud.
“Tak for besøget, for løgn og latin
meget har jeg lært, og er ingenlunde til grin”.
Løgnen har fået et andet navn,
Piben en anden lyd.
Ofte de banker på døre og vil ind,
banker på hjerter, så pas på dit sind!
Løgnen er Frygtens ven,
den beder os holde igen.
Holde os nede – eller helt holde op,
den dræber lysten og ødelægger krop.
Jante dit og jante dat,
plante dit og plante dat.
Leg den leg, du som barn kunne li,
så har du vundet og sat dig selv fri.
