Vinni Gren Bonde

Kvinder vil ikke have bløde pakker til jul. Det er bullshit! For bløde mænd giver blød pik! Og så er det altså bedre at nøjes med højre hånd – som kvinde – indtil man får ondt i håndleddet og gigt i fingrene.

Hvorvidt den bløde mand er en del af agendaen, vor mødres skyld eller nutidens kvinders urealistiske forventninger til manden, hans rolle og ageren må jeg være svar skyldig. Det ved jeg simpelthen ikke.

Men jeg ved én ting: Når plus bliver for meget midtersøgende og minus gør tilsvarende, så er der ikke længere plus og minus, så er der ikke længere tiltrækningskraft! Det er en universel lov.

Ja, jeg ved godt vi kvinder alle indeholder noget maskulint og mænd noget feminint – naturligvis. Balance. Men jeg gider simpelthen ikke at blive gennemkneppet af en blød frikirke-SFO-mand med store bløde øjne og bøvet smil. NEJ! Giv mig en håndværker med store overarme, tatoveringer, der hørmer af motorolie. Det bliver uden tvivl en mere fyldigt oplevelse! Også selvom jeg overhovedet ikke er til tatoveringer, motortypen eller fyre med store overarme. Det handler ikke om det. Det handler om arketyper.

Og her bør vi kvinder måske se os selv i spejlet og rykke den bevidsthed tættere på, ved at være tilsvarende feminine kvinder, som manden tænder på – altså, det maskuline tænder på. Din mand er måske til elegante, klassiske og intellektuelle kvinder. Super. Og ikke til afblegede typer med plastiknegle og røde latexbukser. Men måske bliver pakken hård – fremfor blød – hvis du ifører dig dette look – som arketype?

Her sidder jeg – i skrivende moment – med læsebriller på næsen, store merinouldsokker og svensk romantisk bondetøj – Gudrun Sjödén øko bomuld fra Indien. Super. Men det er da ikke noget der giver stiv pik tænker jeg? Jeg ser rar ud. Men ligner måske ikke en, der giver kriller i diller?

Ja ja, jeg ved godt, at det med at flette fingre i sofaen og tale om livet og lortet er kærlighed, givende. Ja!

Dog, hvis vi kvinder vil have hårde pikke – undskyld – hårde pakker til jul, skulle vi måske starte med at iklæde os noget, som kan give os disse hårde pakker? Måske kommer den bløde SFO-strikke-fætter frem, når vi liiiidt for længe har været i de dejlige indiske øko bomulder? Måske balancen ikke opstår af sig selv, blot fordi vi er den bevidst? Måske vi aktivt skal hjælpe den på vej – ligesom et måltid? Fødevarerne er der, men kan først spises og fordøjes, når vi tilbereder dem.

Skulle det med god sex være anderledes?