Vinni Gren Bonde

Familien består af den hellige 3-enighed:

Familien – børnene – de voksne.

Familien har krav på et harmonisk familieliv.
Børnene har krav på en god barndom.
De voksne har krav på et voksenliv.

For at køre harmonisk familieliv og for at kunne tilbyde børnene et god barndom, er det fuldkommen afgørende at voksenlivet spiller. Fungerer voksenlivet ikke fungerer resten ikke. Mange, der har fået børn (særligt kvinder), glemmer alligevel voksenlivet. De orker ikke længere at have sex med deres mænd og kaster derfor al deres kærlighed på børnene. Og staklerne er tvunget til at elske tilbage. For det gør børn.

Disse kvinder er i øvrigt lette at genkende. Det er dem, der provokeres af kvinder som mig. Kvinder, som er deres skygge. (Læs tidligere blogs om emnet her!). Hvis adfærd minder dem om noget helt essentielt, som mangler i deres eget liv. Jeg arrangerer barnepige og kæresteweekender. Jeg rejser til Italien med min mand og lader mine børn på henholdsvis 3 og 5 år passe af mine forældre (verdens bedste bedsteforældre) på ferieøen Bornholm – i hele 12 dage!

Den slags er så angstindbydende på mange kvinder, at de slet ikke kan styre det. De må simpelthen fortælle mig, at de aldrig ville kunne gøre som mig.

Jeg tror dem! Men det handler nok mere om, at de er pisse bange for hvad de dog skulle lave med deres mænd i så mange dage, uden at have børnene omkring benene til at hive kærligheden og identitetsfølelsen som mor ud af. Det kunne jo være at han igen forsøgte at komme i romantisk stemning. Ej, så er det meget lettere at kaste kærligheden på børnene. For vore børn er afhængige af os og viser derfor os mødre ubetinget kærlighed. Den slags kvinder bør virkelig se sig selv grundigt i spejlet. I stedet for at suge kærligheden ud af deres stakkels små poder, som er indlagt til levere varen, burde de sutte den af på deres mænd.

I øvrigt er det interessant, at jeg – som bevidst har valgt et 20 timers job, for at være super meget sammen med mine børn – oplever ovenstående fra kvinder, som kører hjemmefra klokken 7 om morgenen og først er retur klokken 18, når deres små poder sidder og sover ind over middagsbordet. Det med at undvære sine børn handler altså ikke om, hvorvidt børnene har det godt hvor de er. Det handler om en eller anden moderkage-følelse, som mange kvinder fejlagtigt tror de skal have, for at være gode mødre. Vor Herre bevares!!! Ellers skulle jeg hellere sige Madonna mia?

Morten blev ikke gift med en mor. Han blev gift med Rebecca. Sammen blev vi forældre. Det er noget vi også er. Det er ikke noget vi kun er.

Vi mødre er Madonnaer. Og enhver Madonna – i balance med sig selv – har en indre glødende skøge. Vi har lært at denne skøge er beskidt. Intet er mere usandt!

I frygt for at blive betragtet som skøge vælger mange kvinder at kamme helt over i Madonnaen, ved kun at være mor. Og når det føles utilfredsstillende køres resten af på karrieren. Så er man mor og karrierekvinde. Den indre skøge holdes stadig nede. Omend den er der. Bare godt gemt af vejen. Og når en skøge spottes hos en der har den i live – og som måske tilmed udstråler den i glæde og begejstring – bliver det sindssygt provokerende for Madonna-moder kvinderne. Hele moder-registeret vælter frem med formaninger, løftede pegefingre og undren. Der rulles med øjne og forvisses om, at sådan kunne man ikke selv finde på at være. Der lægges inddirekte vægt på eget held med at være kun moder.

Og jeg fristes sådan til at hviske til disse kvinder: Hellere sund og liderlig end tør og kedelig …