Vinni Gren Bonde

Hvad sker der lige med det der Halloween? Det er overalt og allevegne. Vi kan dårlig nok komme til Kasse 1 i Meny for paller og reoler med uhyggeligt Halloween slik, flere uger før selve ‘fejringen’, og der er ækelt uhyggelig Halloween pynt, i hver en retning øjet skuer. Forretninger, private boliger, sportsforeninger, skoler, institutioner og fanden og hans pumpestok. Spindelvæv og kæmpeedderkopper.

Børn inviteres til Halloweenfest i skolen, og voksne opfordres af flere arbejdsgivere til at møde udklædte til Halloween, tilmed når de skal i heldagsmøder med kunder. Hvad sker der?

Da jeg var barn, fejrede man ikke Halloween i Danmark. Man fejrede Allerhelgen. Ja, og Fastelavn. Men Allerhelgen er blevet skubbet helt ud af billedet, og Fastelavn er temmelig godt på vej i samme retning.

Spørgsmålet er, hvorfor?

Hvorfor fejrer vi Halloween?

Halloween er amerikansk, i hvert fald i den model vi oplever den i Danmark anno 2024. Denne nye tradition har sneget sig ind i Danmark de seneste 10 år, så nu er det blevet norm og selvfølge at fejre Halloween. Nogen har pushet Halloween hårdt og det er lykkedes. Hurra for gennemført marketing.

Halloween er der penge i. Det er der ikke i Allerhelgens. Gæt, hvilken tradition, der vinder?

Halloween er en billig kopi af Allerhelgens

Halloween kommer oprindelig af Allerhelgens, og er blevet så genmodificeret, at vi slet ikke kan genkende den længere. Allerhelgens var en smuk og fredfyldt tradition, hvor vi tændte lys i udhulede roer og satte dem langs strandkanten rundt om i landet, og tændte lys ved grave på kirkegårde.

På den stilfærdige facon mindedes vi de døde, og holdt mørkets onde kræfter væk. Mange steder nævner præster endnu sognets døde ved navn fra det forgangene år, og der slås herefter det antal slag med kirkeklokkerne, som afspejler antallet af døde.

Der er tale om en reel kulturkrig

I takt med Fastelavn er på retræte (hvem taler om Fastelavn, og om, hvorfor vi egentlig slår katten af tønden?), og Allerhelgens ligger i koma, for den er der slet ingen, der længere taler om, ja, så vælter Halloweenhysteriet ind over danskerne, som helt ukritisk æder det råt. Som med al muligt andet amerikansk skrammel. Juhuuu, noget nyt og spændende. Jubiiii…..

Lad os for hele hule helvetica beholde vores traditioner, og lad os dyrke dem! Eller som minimum kende til dem, og derigennem ære dem, og ikke glemme dem. Hallo, det er mig Rebekah, som bestemt ikke er nogen stor traditionsbunden type, der skriver det her. Mig, som hverken deltager i konfirmationer, barnedåb eller runde fødselsdage. Jeg reagerer, fordi jeg ser noget ødelæggende for vores land.

Lad os undlade at lade os rive med, bare fordi nogen pusher endnu en plastik-tradition igennem, som samtidig smadrer vores egen kultur. En kultur, der er beriget af traditioner, hvoraf flere af dem går helt tilbage til den sene jernalder.

Der er tale om en reel kulturkrig!

‘Danmark’ skal ikke være noget vi læser om i en bog om 50 år

Jeg har intet imod amerikanere. Jeg elsker dem, og jeg ælsker country musik, Rocky Moutains og 40 andre gode ting ved USA. Jeg har noget imod, at vi forsøger at være dem, ligne dem. De skal være dem og vi skal være os. Lad os kigge på hinanden og smile, og nyde vi er forskellige. Og passe hver vores.

Hvorfor forsøger vi at være ens? Hvorfor skal Danmark give køb på sig eget, kaste det bort og være et mini-USA? Både på Halloween fronten og på flere andre parametre? Det hele er ved at blive udvandet. Hvis vi fortsætter i den retning vi går i nu, så ender vi et sted om 50 år, hvor ‘Danmark’ faktisk ikke eksisterer, men er en romantisk historie, vi kan læse om i en bog.

Lad os som danskere kende vore rødder, eftersom rødderne definerer, hvem vi er. Vi bliver rodløse uden denne indsigt. Her er nordmænd, færinger og islændinge os langt overlegne. De holder fast i sig selv! De ved, hvorfor de fejrer dette og hint, så når nogen prøver at pushe noget nyt fis igennem, bider de ikke på. Det falder til jorden. Livet går videre.

Med den historie vi danskere har, er det en skændsel af uhørte dimensioner, at vi bare kaster vores eget i grams, til fordel for noget nyt og sjov udefra. Til fordel for, at blive amerikanske. Den næste stat i USA.

Os, der har børn, bør i sær være skarpe her. Vi har et ansvar. Et ansvar, om at løfte os selv ud af den her kulturkrig, ved simpelthen at nægte at acceptere den. For det vi gør, og det vi fejrer, bliver den næste generations norm og selvfølge, og så kender de kun det! Så aner de intet om, hvorfor vi gør hvad og hvem vi er. Så er vi i den grad bare nogle tomme NPC’s, der gør som industrien dikterer os.

Vi skaber det selv. Vi bør sige fra overfor den slags ødelæggende pladder. Og det gælder alt lige fra Halloween hysteriet, til køb af en såkaldt Advent Calendar med 24 låger. Altså, hvor dumt kan det blive?