Vinni Gren Bonde

Du er ikke din familie.
Du er måske det sorte får i din familie.
Sorte får er en mangelvare.

En familie er rar at have.
Nogen gange.
“Vi skal være noget for hinanden”, hører du den måske sige.
Underligt, at det kun gælder den ene vej, tænker du nok.
“Noget for noget” er ensbetydende med noget-for-ikke-noget.

Du er ikke din familie.

Usagte forventninger,
den kolde skulder.
Det afventende blik.
Den altid samme offer-ko.

Du er ikke din familie.

Du er dig, og kun dine meninger kan du stå inde for.
Det er lige meget, hvad de mener.
Hvad deres holdninger er.
Det er deres.
Ikke dine.
De har intet med dig at gøre.

En sjælden gang i mellem opleves glæden ved samvær,
for sekundet efter atter at minde dig om den ulidelige frustration
– og sorg.
Et stort tomt hul.

Tro ikke du kan lave familien om.
Det er ikke din opgave at forsøge,
og det er en kamp, du allerede har tabt.

Men du kan flytte dig!
Udvikle dig.
Og når du gør det,
rykker du dig fra dem.
Og det er O.K..
Du kan trygt lægge din dårlige samvittighed fra dig.
På hylden.
Blandt cigaretter, energi-krævende venner og andre dårlige vaner.
Slip den.

Når du flytter dig,
bliver det endnu sværere at holde ud, for familien.
Så er du endnu mere umulig for dem at elske.
For nu er du ikke længere “den gode gamle” dig,
den skygge af din persona, som de endnu kunne manipulere med.
Du har forandret dig.
Ændret dig.
Det kan de ikke lide.
For i dit spejl reflekterer alle deres mangler,
tåbeligheder og det modsatte af udvikling, nemlig indvikling.

Nu føler de sig endnu mindre.
Små mennesker.
Små bitte enheder,
som står stille
– medens du rykker dig.

Flyt dig.
Gå.
Din vej.
Se dig ikke tilbage.

Du er ikke din familie.
Du skal kun stå til regnskab overfor dig.
Ikke overfor blod eller DNA.
Men altid overfor sjæl.

Udvis høflighed.
Respektfuldhed.
Også overfor dig selv.
Derfor, flyt dig.
Så har du grænsen.
Du behøver ikke at trække den.
Den er lige der.
Se!