Vinni Gren Bonde

I syv år har jeg gået hjemme. Da det var relativt nyt skrev jeg et længere blogindlæg om livet som hjemmegående som jeg gerne vil paste ind her, men jeg kan ikke finde det – (hvad sker der lige for det?).

Vi går videre i programmet: Jeg nyder hvert øjeblik, fortsat. Det giver en dejlig ro i familien, foruden jeg oplever stor tilfredsstillelse i både at have overskud til rengøring, madlavning, hente/bringe og bruge meget tid på alle de passioner jeg har: Male, sy, strikke, læse bøger, studere åndsvidenskab, gå ture, meditere og astral-rejser, foruden min glæde med at skrive – i sær prosadigte. Jeg har udgivet en digtsamling i 2012 og har skrevet en bog i 2022, som jeg endnu ikke ved om jeg vil udgive.

Desuden hjælper jeg folk med at finde svar via tarot, healing og eye-gazing. Længe har det været de astrale rejser, som har fyldt mest, og det som jeg bruger mest tid på. Jeg vil ikke komme ind på, hvad det er for en størrelse, for det er ikke det mit indlæg handler om 🙂

Jeg har ikke brug for en titel, så ‘hjemmegående husmor’ er stadig fint for mig. De, som kalder mig ‘seersken’, skal fortsat være velkommen til det. Begge dele beskriver meget af det jeg laver. Man kan også bare kalde mig Rebecca. 🙂 What ever er jeg helt ok med.

Det er et privilegie for mig, at kunne gå hjemme, så jeg kan støtte min mand og han kan arbejde til sent og rejse i jobbet, uden besvær og dårlig samvittighed. Jeg kan være der for mine børn og vi har oceaner af tid sammen. Ingen hurtige morgener, ingen køkken-stress. Og sidst men ikke mindst, kan jeg passe mit åndlige arbejde, som kræver tid, og ro.

Jeg savner på ingen måde at arbejde ‘derude’. Og siden jeg var ganske lille (1. klasse) har jeg vidst, at jeg ønskede at være hjemmegående, når jeg blev voksen og fik børn. Sådan blev det! Det var nok en form for manifestation jeg dengang lavede 🙂

Eftersom jeg først blev kæreste med Morten da jeg var 35, har jeg selvsagt haft en lang ungdom, og har boltret mig med spændende jobs og kærester. Alt det der har jeg prøvet, og jeg har vitterligt ikke brug for at komme tilbage til det igen. Hvis man fik børn tidligt kan jeg derimod godt forstå behovet for at skulle ud at virke, for sig selv, og ikke udelukkende være nogens mor.

Jeg nyder stadig det her hjemme-noget, og jeg er dybt taknemmelig over, at jeg har muligheden. Morten siger han stadig synes det er super fedt at jeg vil, for han og hele familien nyder godt af det. Vi praktiserer virkelig det langsomme selvvalgte liv. Vi har været i overhalingsbanen, og lagde det bag os for mange år siden.

Hvad end du ønsker, så gå efter det!