Vinni Gren Bonde

Jeg trives stadig med den lille garderobe. Ikke for at være woke, udelukkende fordi det giver mig ro.

Lars Muhl lærte mig at rejse udelukkende med håndbagage, og at rejse let gennem livet.

Vi har vitterligt ikke brug for al det tøj! Vi bliver ikke lykkeligere af det. Vi bliver ikke engang flottere.

Jeg har en lille og overskuelig vennekreds og jeg har en lille og overskuelig garderobe. Morten og jeg deler et klædeskab, som i virkeligheden bare er en et-fags reol med låger. Tre hylder til hver.

Hvor må det være fedt at være Morten. Han har tynd streg-figur. Lige op og ned. Ligesom Lars Muhl. Han ændrer ikke hverken form eller vægt. Han er den samme livet igennem.

Morten har 30 T-shirts, ét par Fjällräven bukser og ét par ditto shorts. Morten tænker overhovedet ikke på tøj. Han hopper i et bad og hopper i det tøj, der ligger øverst. Indtil jeg vender bunken. 🙂

I et fjernt skab har han alle sine jakkesæts, som kun tages i brug på kundebesøg. Jeg arbejder ikke længere og jeg har ingen jakkesæts.

Jeg er ikke Morten og jeg har ikke streg-figur. Jeg har S-facon og svinger i vægt. Det, der virkede for et halvt år siden, virker måske ikke længere. Min krop er en østrogen-krop og den ændrer sig livet igennem. Den er feminin og er skabt til at skabe. Den har født to børn, den er elastisk, formelig og blød.

Desto endnu mere grund til, at nøjes med en lille garderobe, for pludselig dur tøjet alligevel ikke længere og må videre….. Ud at glæde en anden.

Der er frihed og lethed i at have lidt, men vel-udvalgt, tøj. Der er ikke så meget at blive stresset over. I sær i tider med proportional transformation ,-)

Det handler ingenlunde om, at jeg ikke går op i tøj – for det gør jeg. Jeg udtrykker mig gennem tøj, briller, hår og smykker. Og ligesom i kommunikation, hvor vigtige ord drukner i for meget snak, drukner budskabet eller udstrykket i tøjstilen også, hvis der er for meget af det.