Vinni Gren Bonde

– så var jeg inde i en 2Ver på Vesterbro,
som var istandsat
med sparsomt clean køkken
og vestvendt altan.

Jeg ville nyde udsigten til den grønne gård
– til den livagtige gade
værdsætte de lokale øko-restauranter,
og elske at forkæle gæster med god mad.

Weekender ville være tiltrængte,
efter en lang uge i brand-virksomheden.
Ensomme og underligt tomme ville de føles
– og derfor på forhånd være væg-til-væg bookede.

Stilletter, støvler, frakker, kjoler, fransk lingeri, kosmetolog, frisør, ..
Vin, oversprings-måltider, kaffe, chokolade, smøger, kaffe, vin, vand, vand vand, …
Klitoris-ømhed, kedsom-hed, sove
– hov, duft af friske tulipaner !

Morgensolen kærtegner min ene fod,
som er havnet udenfor dynen.
Jeg vågner langsomt og lykkeligt.
Tænk et liv – så rigt!

Kaffe, blødkogt æg
og fed ost på ristet rugbrød søbet i tandsmør.
Kigger ud af vinduet til den grønne gård.
Ak, livet uden børn og familie er da slet ikke så slemt endda …

Hvis jeg ikke var her,
var jeg måske dér.

Jeg er præcis,
hvor jeg ønsker at være …
Med smerten og bekymringen.
Glæden og forsoningen.
Mødet og afsoningen.

I mig finder jeg ingen ligusterhæk,
campingvogn eller årlig vejfest.
Jeg ejer ingen gennemprøvede ting,
eller diamant-befængt vielsesring.

Den 2’ver jeg boede i
– i mit elskede Saxogade
var hverken istandsat
eller med altan.
Eller badeværelse
– kun et fælles i kælderen.

Derimod masser af hjerterum,
overfyldte askebægre
overfyldte musik-gengre
dans på bordet
mavedans
Reiki-healing
staffeli og maling, der fyldte hele stuen.
– og naboer, der ikke kunne følge med i,
hvad jeg hed
hvem jeg var kæreste med
hvornår jeg holdt fest …

Men VW Boblen fra ´72 på gaden
– var vidst nok min ….
Og ham der fejede fortorvet,
syntes selv han også var min.

Hvis jeg ikke var der,
var jeg nok her.
Lige her, hvor jeg er.
Og har været længe.

Jeg elsker at være her.
Ligesom jeg elskede at være der.
Jeg har intet fortrudt
– intet fejlskudt.