Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Posts Tagged ‘lyt til dig selv

Frygt eller Forkert?

leave a comment »

Der er forskel på, om murren i maven skyldes frygt (for at kaste sig ud i noget nyt), eller om det skyldes, at du mærker det er forkert (at kaste dig ud i netop dette projekt).

Mange kan ikke kende forskel på disse to, men mærker blot noget murrer i maven og føles ubehageligt. I sådanne tilfælde er det om at være yderst varsom med, hvem man deler den ubehagelige følelse med, for folk råder ud fra hvor de selv står. Altid.

Det første (frygt) kan vi lære at stå ansigt til ansigt med – og kontrollere. Være herre over. Blive mester i eget hus. Konge over sjælen. Det kræver lidt øvelse. Her anbefaler jeg Wim Hof metoden, fordi den virker og den er simpel! Wim gennemgår trin for trin, hvordan vi kan overkomme frygt via den bevidste vejrtrækning, kulde og mindset.

Det sidste (forkert) er intuitionen og den må anerkendes – den må vi lytte til, hvis vi ønsker at leve i tråd med hvem vi virkelig er. Det kræver noget øvelse. Med med træning, kan man blive temmelig god til det – og så vil det at lytte til egen intuition være en markør for valg livet igennem. Rigtige valg, der træffes af dig! Dette er noget vi burde lære i de små klasser.

Personlig beretning:
Jeg var for 12 år siden hos en clairvoyant, som sagde jeg bare skulle starte som mavedanser igen, og begynde at undervise i det. Jeg kunne mærke, at det var forkert. Alligevel fik jeg overbevist mig selv om, at jeg skulle lytte til clairvoyanten fremfor min egen intuition.

Jeg havde otte år forinden netop stoppet mit mavedanser-virke og det føltes mildest talt skrupforkert at begynde at undervise i det igen. Clairvoyanten var meget overbevisende.

Alt imens jeg bevidst valgte at overhøre min murren i maven, købte jeg tre nye kostumer, udarbejdede pjecer og indgik kontrakt med AOF. Jeg talte med pågældende clairvoyant om kroppens signaler, og hun påstod hårdnakket, at det var frygten, der talte. Da hun ydermere begyndte at tale om, at frygten måtte skyldes oplevelser i min tidlige barndom ringede alle alarmklokker: Jeg ringede til AOF og afblæste hele molevitten og droppede yderligere kontakt til clairvoyanten.

Denne oplevelse lærte mig en lektie! Siden dengang har jeg været knivskarp til at tune ind på forskellen mellem frygt og forkert. Det kan jeg faktisk takke denne clairvoyant for.

Lær at kende forskel på frygt og forkert, så er du en dygtig navigatør. Stol på det du mærker! Tag det seriøst, altid. Andres meninger er distraktioner. Lad dem ikke påvirke dine beslutninger.



Mennesker jeg har inspiration fra:
Wim Hof. Lars Muhl. Tony Robbins. Eckhard Trolle. Cloe Madanes. Ben Greenfield. Sacha Stone. Elizabeth April. Edgar Cayce. Mig Selv.

Written by Vinni Gren Bonde

januar 23, 2024 at 14:46