Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Posts Tagged ‘manifest om den maskuline mand

Jeg stemmer på Mand

with 2 comments

Jeg stemmer på Mand,
for jeg kan godt lide mænd
maskuline mænd
jeg kan lide testosteron!

For jeg er østrogen
og sammen er vi skide gode.

I ringer bare til mig, kære pædagoger
når min datter er syg og skal hentes
for Morten arbejder og tager ikke telefonen,
det gør jeg og jeg har mulighed for at hente.

Jeg afleverer gerne min mands jakkesæt til rens.
Jeg står gerne for at huske fødselsdagene og købe gaver.
For det er jeg så god til.
Det er min mand ikke.
Det skal han ikke være.
Det skal han ikke bryde sit kloge hovede med,
for han har andre ting at tage sig af,
som jeg nødigt vil beskæftige mig med.

Vi er et team.

Morten har overvejende mail-brain og er ét sted ad gangen: Arbejdet! Morten er jægeren.
Han er i flow og er i møder dagen lang og du kan ikke komme i kontakt med ham, søde mikro-feminist.
Jeg har overvejende feminin-brain og er i alle rum på én gang: Boligen, skolen, den eksterne familie, veninderne osv. Jeg er hjemmet. Jeg er havnen.
Du kan få fat i mig, og jeg har mulighed for at starte bilen og hente.

Sådan er vi.
Ikke fordi en regel eller en lov dikterer det.
Nej, fordi naturen har budt det.
Morten er prikken i midten,
jeg er cirklen uden om.
Morten sigter og rammer plet, som jæger
jeg tager imod og rummer, som havn.

Jeg stemmer på Mand,
familiens beskytter
som fylder på fortorvet
i gadebilledet
som skyder brystet frem
og bevæger sig tungt og maskulint
som har ild i øjnene
som holder døren for en ældre kvinde
som tager sig af alt det med banken
og borgerservice
og alle de andre mulige og umulige
som også stod op om natten
da børnene var små og græd
som skiftede ble
og bagte surdejsbrød
for også det kan han,
ligesom jeg også kan tage kampen med skoletandlægen,
der vil røntgenfotografere mine børn til døde.

Mand med stort M,
der indeholder noget feminint.
Kvinde med stort K,
der indeholder noget maskulint.
Dog skal vi ikke gøres til kopier af hinanden,
vi skal ikke være intetkøn
eller det samme køn
eller et helt tredje køn
vi er kønne som vi er!

Mand, som sætter grænser
og lader mig være Kvinde.
Som bare tager imod og lader stormen ride af,
når jeg bruser som havet og råber uforståeligt.

Jeg stemmer på Mand,
som lader mig være girly
lader mig lakere mine lange negle pink
gå i stiletter og netstrømper
skride med hofterne
og bruge penge på ting, han ikke forstår.

Jeg stemmer på Mand,
som lader mig gå i sneakers og baggy bukser
uden make-up
som rummer mine følelsesudbrud
mine bekymringer
grublerier
min bløde østrogenkrop
og jo-jo vægt
mine kreative evner
mine samtaler med engle
og afdøde i familien
som elsker mine fordybelser i bøger
i semitiske sprog og mystik
og snævre emner
som opmuntrer mig
til at være mig
til at synge
male
skrive
træne
ses med veninder
som elsker når jeg arrangerer koncertaftner
når jeg samler familien
når jeg forkæler mine voksne bonusbørn
for det er jeg så god til
som Kvinde
fordi jeg kan lide det
fordi det ligger til den feminine energi
fordi jeg husker, hvad de kan lide og hvad der interesserer dem.
Jeg er den, der holder kontakten med dem.

Mand, som stoler på Kvinde,
som stoler på hendes indsigter
og de ting hun fornemmer
opfanger
ser
tolker.

Jeg stemmer på Mand
så jeg kan være Kvinde.
Min Mand
som gladeligt spiser af min kødgryde,
som jeg ofte sætter over allerede klokken 8 om morgenen
og sætter en ære i det
som holder hjemmet rent
og hyggeligt
som husker at skifte batterier i el-stearinlysende i vindueskarmen
som vender hans t-shirt bunke i klædeskabet
så han også får brugt dem, der ligger nederst
som designer statement t-shirts til ham,
med ‘Bare Nej’ print.

Bare nej til alle deres syge tiltag.

Jeg vil ikke have ligestilling,
derimod ligeværdighed.
Vi skal ikke stå samme på linje
som to ens streger
og lave samme ting
have samme roller
og løfte samme opgaver
bare nej!
Jeg ønsker ikke min mand er en kopi af mig.
Han skal ikke bekymre sig,
vride hænder og spekulere på, hvad andre mon tænker.
Han skal være ligeglad!
For han er Mand
og skal ikke være Kvinde.

Jeg stemmer på den maskuline Mand,
for jeg har sådan brug for ham.
Den Mand, som passer på sin familie
som jeg kan læne mig op af
som kan give mig ro og tryghed,
så jeg kan slappe af
og være den bedste Kvinde.

Min Mand,
som har en homoseksuel datter,
som har homoseksuelle venner og chefer
som rummer mænd, der indeholder mere feminin energi end ham selv,
men som står ved sig selv
som respekterer, at han er maskulin
og er i balance med den grad af feminin energi han har i sig,
som ikke lader sig kue eller manipulere
til at skulle være en blødere mand
en woke mand
som nægter at lege kone, kvinde eller tage sig af mine opgaver,
for det felt respekterer han er mit
det har han fuld tillid til jeg klarer,
min måde
sådan som jeg synes det skal gøres
helt uden at pege fingre eller blande sig,
han lader mig bestemme,
hvor skabet skal stå
hvilken sofa vi skal have
hvordan hjemmet er indrettet
hvad vi spiser
og respekterer, hvis jeg en dag ikke gider at lave mad,
som mener det jeg laver er fuldt ud lige så vigtigt som det han laver.
Som mener at det er ham og mig, der tjener penge
selvom det kun er ham der har et lønnet job
men at vi begge arbejder.
Han lader mig råde over familiens økonomi
og spørger aldrig, hvad jeg bruger penge på.
Nogen mener, jeg er forkælet fordi jeg går hjemme
mens min mand knokler.
Morten mener jeg har ofret mig,
for at han kan passe et krævende job med rejser
og vi stadig kan have børn – og ro i familien.

Dét er en maskulin Mand,
min Mand
som ser helhedsorienteret på det.
Som ikke ønsker vi skal være ens,
lave det samme
kunne det samme.
Vi er et team.
Sammen er vi hele.
Han skyder efter skiven og rammer plet – i midten!
Jeg er cirklen udenom,
der rummer og indeholder og slapper af.
Sammen er vi hele
som Jesus og Maria Magdalena.

Jeg hylder den maskuline Mand.
Jeg stemmer for den testosteronfyldte Mand
i balance
som kender sine styrker
og erkender sine skyggesider
som kontrollerer dem
men ikke undertrykker dem.

Mand – ild og luft.
Jeg er jord og vand.
Sammen er vi Edens Have.
Sammen er vi helhed
nærmere Gudsfrekvensen
når vi i orgasmen mødes
når vi i dagligdagen holder i hånd.

Her, i vores Paradis er der overflod,
frugter af visdom.

Det er det, de vil ødelægge
det, de ønsker at forhindre
med deres mange obskure tiltag
men det kan de ikke.
De kan ikke ødelægge vores have,
vores enhedsfrekvens.

De kan ikke ødelægge min Mand,
så længe jeg er hans Kvinde
hans Eva
og han, min Adam.