Posts Tagged ‘no skin products’
Bruger jeg stadig ingen creme og shampoo?
I sommer skrev jeg, at nu ville jeg droppe alle hårprodukter. Ligesom jeg havde stor succes med at droppe samtlige hudprodukter, ville jeg nu gå skridtet videre og inkludere hårprodukter også. For sundhedens skyld.
Først ingen shampoo, så shampoo igen
Jeg havde succes med det. Efter blot tre uger, hvor håret skulle vænne sig til det og fedtede meget, var håret rigtig rent og lækkert. Jeg vaskede det i køligt vand og kun én gang om ugen. Håret lugtede ikke, fedtede ikke og var sundt, rent og lækkert ud. Hele tiden. Strukturen i håret ændrede sig og blev flottere.
Så snart vi kom ind i efteråret, og jeg begyndte at gå med hue, var det en anden sag. Morten og jeg går lange ture dagligt, så jeg er ude i gennemsnit to timer dagligt, hvor jeg har hue på, altså i vinterhalvåret. Det gjorde håret fedtet, til min meget store overraskelse. Jeg bruger hjemmestrik i lækker alpaca uld, hvor hår og hovedbund kan ånde. Alligevel fedtede det altså.
Jeg forsøgte mig med hyppige vand-hårvaske, men ligemeget hjalp det, og jeg endte med at kaste håndklædet i ringen og begynde at vaske hår igen med shampoo. Og, når først man er inde i det gænge, er det nødvendigt også at bruge kur, balsam og en saltvandshårspray, for at få det til at være sundt og se ordentligt ud. Det var slet ikke nødvendigt, da jeg intet brugte. Der var teksturen i håret bare lækker i sig selv.
Well, sådan er det. Måske ville jeg om sommeren atter kunne slippe shampoo, men ærlig talt, så orker jeg ikke at skulle gennemgå tre uger med fedtet hår, endnu engang, for at komme dertil, for atter at skulle bruge shampoo om vinterhalvåret, og så retur til tre uger med fedtet hår hvert forår. Nul. Det er for bøvlet, for ulækkert og bare for NEJ.
Nu fortsætter jeg med min shampoo fra Purely Professional. Den fungerer fint. Jeg ved godt, det er langt sundere at lade være, men ting skal også hænge sammen.
Og, fordi jeg bruger shampoo igen, er jeg også nødt til at bruge balsam og kur. For når man affedter håret, skal der pleje til.
Stadig NUL hudprodukter
Det er godt 2,5 år siden jeg droppede alle former for hudprodukter og min hud har det fantastisk. Bedre end nogensinde. Jeg bruger intet, vitterligt intet. Heller ikke afrensning, serum, olier, peeling eller andet. Jeg vasker ansigtet i koldt vand med en vaskeklud og tørrer mig i mit håndklæde. That’s it ! Og min hud er sund, smidig og lækker. Året rundt! Og jeg bliver meget flottere brun, når det er sommer. Det kommer jeg retur til.
Min succes skyldes den tyske hudlæge Yael Adlers bog “Under huden”. Her forklarer hun, hvordan huden er opbygget og hvordan den reagerer på det vi kommer på den og ikke mindst, hvordan huden kan selv. Hvis bare den får lov! Ja, den kan meget bedre end alverdens dyre cremer. Men det kan den kun, hvis vi 100% stopper med at komme noget som helst på den hud, udover at vaske den med vand.
Faktisk, skriver Yael, at vi ødelægger huden når vi bruger hudprodukter, og vi giver ikke huden en chance for at komme i balance. Det er lige meget om de produkter vi bruger er økologiske, naturlige og anbefalet af dygtige kosmetologer. Det er unaturligt at bruge noget på huden, vi er ikke designet til det, huden bliver forvirret af det vi kommer på den, og så reagerer den uhensigtsmæssigt. Derfor tror mange, at de har problemhud og bare skal finde den perfekte creme, så får de pæn hud. Men faktisk er det stikmodsat.
Cremer giver pletter i huden, når vi går ud i solen
Faktisk får vi pletter i huden, når vi går ud i solen, hvis vi bruger cremer. Mange tror det er solen, der er problemet. Det er det ikke. Det er cremen!
Solen er rigtig god for huden. Morgensolen i sær, hvor der er meget rødlys og nærinfrarød lys i. Det healer huden og forynger den. Midt på dagen trækker vi i skygge, ligesom løven, for atter at gå ud i solen om aftenen. Det er det huden har brug for. Og det er det VI har brug for. Hele vores circadian rytme. Men industrien lærer os noget andet, for den naturlige soldyrkelse er der ingen penge i.
Jeg fortsætter uden hudprodukter. En veninde har netop besøgt mig. Vi har ikke set hinanden i et par år og hun udbrød: – Nej, hvor er din hud pæn!
Naturligvis har jeg fine linjer, da jeg er 53 år. Det skal der være. Men min hud er helt bestemt sund. Kosten spiller også en rolle. Foruden det at leve slow, ustresset, være glad og ubekymret.
NB! Det er ikke mig på billedet, men jeg synes hun er skøn 🙂
