Vinni Gren Bonde

Hævede øjenbryn,
store øjne,
overraskelse!
Reaktionen var en anden
– end ventet.

Hvorfor nu denne vrede?
Hvor kommer den fra?
Hvad handler den i virkeligheden om?
Fører alle veje egentlig til Rom?

Mentalt spark i maven
giver tanker om egen tale.
Husker jeg virkelig så forkert,
vi er trods alt to, der husker det samme.

Opgivenhedens udånding.
Sørmodighedens dronning.
Tørklæde om hovedet i sigøjnerstil,
for at søge tilflugt i en tidligere inkarnation.
Hér kan jeg finde helle og fred(e).
Arketyperne, der hjælper mig,
til at være i mig.
Turde mig.
Opgive mig.

Hver en fejl og fejltrin jeg erkender,
blot skænderiet så forsvinder.
Bange for de vrede skridt og råb,
tænker på en sprække med håb.

Latterligt det er,
når vi elsker hinanden.
Taler så godt sammen,
alligevel mister forstanden.

Jeg er en offerko,
jeg er en hyæne.
Andre gange hystade,
men bange for ballade.