Vinni Gren Bonde

Jeg er bange for min power.
Den er så stor, at jeg ikke tør lukke den ud, fuldt.

Åh, lad da være.
Hvad skulle du kunne vælte?
Som om du er en storm!

Jeg er mere bange for min succes, end min fiasko.
Derfor har jeg altid vendt om, lige op til målstregen.
Lige så længe jeg kan huske …
Når det kom virkelig nær,
slap jeg –  og løb tilbage til min Peter Plys hule.

Ha ha, jeg må le, nok engang.
Skulle du være særlig – eller bare ha underlig trang?
Hvem er du (lama mi ata?) at stille tvivl om livet?
Som om din blotte personlighed, vil være skønt prisgivet.
Ak, jeg må le – jeg må bøje mig i støvet,
sjældent møder jeg mennesker – der i den grad er så høj-røvet.

Tak for dine input,
gennem hele mit lange liv.
Måske det på tide er,
du skrider og finder et andet viv.
For jeg har ikke brug for dig – eller dine venner,
til at sidde i panelet og fylde luft med stemmer.

Hvis synd virkelig findes,
må det være dette:
At ingonere livet selv
og sit bidrag slette.