Hvis andre mennesker er halvt så privilegerede som jeg, har de det overmådigt godt.

Fra mit værelse skuer jeg ud over have og marker. Sandt guldaldermalerisk syn. Der nydes. Sol, blomstrende æbletræer og duften fra kagen i ovnen (og nej, der er tale om en rigtig kage – ikke endnu en baby). Morten er ude at løbe mountainbike ruten i skoven med andre stakler, der har det på samme måde som ham.

Det er muligt jeg slår græsset senere på dagen. Lige nu sover Kurt og Clara samtidigt, hvilket fejres med Vivaldi, blogging og luksussen at sidde ned. Derfor bliver der ikke udført havearbejde lige nu.

“Havearbejde” betyder egentlig bare at slå græs. Til nød, at feje nogle tilsandede fliser. Men at stå med røveren i vejret og fingrene nede i jorden, er ikke noget der figurerer i min haveverden. Det er spild af tid. Så hellere sidde og læse en bog eller gå en tur.

Når jeg ser de flittige naboer herude på landet, så er der ligefrem særlige dage for, hvornår man gør hvad i haven. Jeg har for længst valgt en anden strategi:

Naturgrund [TA-DAA] !!

Så længe græsset er slået, ser hele haven fantastisk ud. Ren. Lige kanter. Hvad mere skal der til? Alt, hvad der vokser i den er naturligt og skal bare have lov at gro. Åh jo, bevares – tager det overhånd og ligefrem kvæler smukke planter, kan det let fjernes på en eftermiddag i løbet af sommeren.

Hvem bestemmer egentlig, hvad der er ukrudt?

Tilbage til privilegiet… Snart er det tid til at tage kagen ud af ovnen, røre en glasur og tilberede Kurts frokost. Vi har været oppe siden klokken 6 (på en lørdag?!!) og smøre vore blege huder ind i faktor 30, i naivt håb om at solens stråler ville være varme nok ved 9 tiden.

Grillen tages dog i brug i aften – uanset vejret. Træsko, store sweaters og rødvin må gøre sit til, at varmen kan holdes i haven.