Posts Tagged ‘Rebecca Venca’
Kære Jobcenter – drop kaffemøderne
Kære Jobcenter
Vær rar at undlade at bede jobsøgende medlemmer om at kontakte kolleger de havde for 10 og 20 år siden, for at etablere et kaffemøde. Lad det i det mindste være nogen de stadig kender og ser.
Jeg oplever stadig at blive kontaktet af tidligere kolleger, som jeg ingen konakt har haft til i årevis, for at hjælpe med at skaffe dem deres næste job, nu hvor de er ‘in between jobs’. Det er meget forstyrrende for mig, og for de jobsøgende – for jeg kan ikke hjælpe dem! Det er hverken de eller jeg tjent med. Det er i øvrigt en underlig måde at ‘gense’ hinanden på, efter så mange år. Det virker desperat.
I kan ikke være det bekendt Jobcenter, for:
1) jeg kender dem ikke længere
2) jeg har ikke arbejdet i rekrutteringsbranchen i mange år
3) jeg har ikke nogen Linked-In profil længere – og forlod arbejdsmarkedet for otte år siden, og slutteligt
4) jeg er ikke godt forbundet (længere), har intet business-netværk (længere) og interesserer mig ikke for det (længere).
Jeg har trukket mig væk fra verden, i sær den verden der omhandler virksomheder og jobs. Jeg lever inde i en skov, hvor jeg hong song’er, kulner, mediterer, hjemmeunderviser min 12 årige søn og laver biodynamisk whole food til min familie. Jeg går i genbrugstøj og bruger ikke makeup. Kort sagt: Jeg er ALT andet end business-agtig. Jeg er i et andet Univers! Slet mig, tak.
Hilsen
Rebekah
