Vinni Gren Bonde

Nogen mennesker samler på frimærker,
andre på porcelæn
og så er der dem, der samler på sko
– jeg samler på erfaringer.

De dyrtkøbte
dem på udsalg
de berigende
dem jeg helst undgik
alle slags!

Som et lavhængende fly,
der svæver tæt over markens rug,
føler jeg mig.
I luften,
og alligevel så tæt på jorden
samtidig med jeg suger til mig:
Duften af græs
våd rug
blød jord
salte sten
køer
skyer
regn.

Jeg har taget ruten mange gange,
og alligevel er den forskellig, hver gang.

Solen hænger lavt – af og til
og giver et andet perspektiv
på det, der er under mig
og over mig
mens jeg bevæger mig midt i.

Jeg suger til mig af lyde:
Fra glade børn, der leger
– en leg, de bare lige finder på.
Unge, der griner
midaldrende der græder
ældre der i stilhed betragter
livets rytmer fra gaden
i parken
i køkkener derhjemme,
hvor gryder og pander giver tryg genklang i gården,
og rimer på barndomsmindet
en erfaring
hverken god eller dårlig
eller snarere både og
bare erfaring
nøgen og ægte erfaring
lige ned i løgnhalsen
på den, der er til stede.

Jeg suger til mig af smage:
De sure
de søde
de bitre
de stærke
de blandede bolsjer
en kakofoni af oplevelser,
der tykkes på
smages på
reflekteres over.
Den dårlige smag i munden,
som ikke kan skylles væk
med hverken tandpasta eller alkohol.
Den bitre smag
efter endt kærlighed,
der gik i vasken
i hundene
i tomgang
i stå.

Op på hesten igen.
Denne gang uden saddel
uden seletøj
for denne gang skal jeg ride rigtigt
og ikke styre, hvor jeg skal hen
for jeg vil ikke ødelægge vejen
dreje af ad en forkert sti,
men i stedet lade mig lede
langs grønne enge
af hesten selv
og lytte til hestens egen mule,
der siger alt det,
jeg troede var min egen indre stemme.

Hyp hyp galop!

Jeg svæver endnu
mellem luft og jord.
Af og til tættere på de højere luftlag
andre gange tættere på jordens bløde muld.
Jeg kan lide alle lagene,
og de kan lide mig.
Himlen er min klædedragt,
når jeg svæver højt oppe
kan man slet ikke se mig.
Jeg ligner bare en sky.
Når jeg svæver langt nede mod jorden,
kan ingen se mig.
Jeg ligner et træ
med rødder og krone.
Rødder på min fars side
rødder på min mors side
og krone foroven således som forneden.

Jeg samler stadig
på erfaringer.
Jo flere jeg får,
dets flere jeg g(l)emmer.

Jeg undres fra tid til anden og tænker,
om erfaringer i virkeligheden samler på mennesker.
At vi blot skal tro det er os, der samler på erfaringer,
for at vi skal få så mange af dem.