Vinni Gren Bonde

Nogle relationer er lige så stille gledet ud i sandet. Af og til uden man kan forklare hvorfor. Der var ikke nødvendigvis noget galt. Men der var nødvendigvis heller ikke noget rigtigt. Bindingen blev slap.

Efter erkendelsen kommer kunsten: At sætte relationen til hvile på respektfuld facon. Måske genoptages forholdet senere. Måske ikke.

Uanset, må der værnes respektfuldt om forholdet der engang var, ved ikke at tale forholdet ned.

Dette er kendetegnet ved det højtudviklede menneske.

Vi kan tale forhold i stykker, så relationer ingen chance har for senere at genopstå. Det er ikke rimeligt. Hverken overfor den relation man har valgt at sætte til hvile, eller overfor én selv.

Hver gang vi henter noget frem fra hukommelsen og afspiller den indre film, laver vi hændelsen en smule om inden vi atter sætter den tilbage i hukommelsen. Derfor kan to søskende, der har oplevet præcis samme situation som børn, men have to vidt forskellige erindringer om den.

Er en relation gledet af hænde, er det bedst at sætte det til hvile i respekt. Herefter blot leve videre og tænke på det positive fra tiden med den relationen – og på ingen vis tillade ufine tanker løbe afsted med dette forhold.

Uanset om relationer er sat til hvile eller eksisterer i bedste velgående, er de altid et spejl på os selv.