Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Posts Tagged ‘sæt dig selv fri

At hæve sig over over det onde

leave a comment »

Sufimester Inayat Hazat Khan har skrevet “Sufiperler” som Lars Muhl har anbefalet mig at læse. Han beskrev hvordan vi skal undlade at bekæmpe ondskab. Vi skal simpelthen hæve os over det.

Udover at det er yderst elegant, så er det også langt mere virkningsfuldt. Både rent praktisk og på det energimæssige plan. Hvis man ønsker det gode kan man ikke vinde over det onde, ved at spille med på det ondes præmis. Så har man på forhånd tabt. Nej, vi skal ganske enkelt hæve os over det.

Dette kan overføres til mange andre ting i livet. Når egoet spiller os et puds, kan samme metode bruges. Erkende tilstedeværelsen af egoet, der taler til os i alle mulige forklædninger og retninger. Genkende dem. Smile og takke, og så i øvrigt hæve sig over egoet og gøre det, som vi godt ved er det rigtige. På den måde vinder vi over egoet, og bliver større mennesker. Ånden får lov at fylde mere.

Egoet er ofte misforstået. Egoet er ikke kun det, der kan give storhedsvanvid, derimod også det stik-modsatte. Det er den stemme, som fortæller dig at du ikke kan, at du ikke er noget og skal holde dig fra det du har allermest lyst til, fordi du jo nok ikke er så god som du bilder dig selv ind osv.

Lad dig endelig ikke foranledige til at tro, at du vinder ved at køre med på det primitive tab-vind niveau, ved at bruge de lavere energiers redskaber. Det giver muligvis en kortvarig lavt vibrerende følelse af sejr. Men de ægte sejre er altid over os selv, først og fremmest, og det der sker på de indre linjer. Det er her vi sætter os selv fri. Det er her vi hæver os.

Written by Vinni Gren Bonde

juli 8, 2022 at 10:15