Posts Tagged ‘samkørsel af registre’
Samkørsel
Der var engang,
hvor samkørsel var noget med
at vi mennesker kørte sammen i én bil
– f.eks for at spare benzin.
I dag er samkørsel en del af alt det smarte,
hvor registre samkøres.
For at lette hverdagen
for dig, mig, lægen og kommunen.
Stort set alt er registreret om samtlige borgere,
og det vi ikke allerede ved,
oplyser du selv
på Facebook og Instagram.
Vi takker,
for det gør meget nemmere for os
at passe vores arbejde,
så du kan passe dit.
Inden længe er samkørsel så integreret
at vi går ind i en version 2.0 tidsalder.
Vi kan simpelthen samkøre din indkøbsliste fra køkkenbordet,
dine mails og tanker, helt uden at du gør noget!
Vi kræver ingen indsats fra din side.
Dit hjems elektriske divices indeholder alle en chip,
som optager informationerne
og videresender dem til os.
Snart har vi 5G,
og så har vi dine data stort set real time.
Det øger fleksibiliteten og effektiviteten
i de services vi har at tilbyde dig og din hustand.
Det vil gøre det muligt for os
f.eks at målrette dit fremtidige medicin-behov,
og få medicinen leveret med drone om natten, mens du sover
så du har det vi ved du skal bruge dagen efter.
Det
og meget, meget andet
er noget den ny teknologi tilbyder.
Ja, end ikke fantasien sætter grænser.
Du behøver ikke at skrive under nogen steder.
Det har vi også sørget for.
Du og din husstand skal endelig ikke bekymre jer om de helbredsmæssige aspekter af 5G.
Vi er naturligvis klar over de mange konspirationsteorier, der hersker blandt autonome,
og vi kan berolige dig og dine kære med,
at en professor har udtalt, at der slet ingen fare er.
Så nu, hvor du ved det, kan du ånde lettet op og glæde dig.
Vi har kun tilbage at ønske tillykke.
Tillykke med titlen som pilot tester af denne ny teknologi,
som i den grad vil sætte samfundets dagsorden de kommende år.
Vi – herinde – fejrer det allerede,
med champagne, dyre biler og en masse dejlige penge både under og over bordet.
Ja, en Løkke kommer vel sjældent alene,
som vi siger.
