Posts Tagged ‘savn’
Splittede barn
Store øjne, himmelblå
våde hundeøjne.
Lytter åbent og intenst,
tåler ikke andres løgne.
Søger at samle, hvad der gik itu
leder efter brikken, der mangler.
Venter endnu – mest i smug
på at finde ro.
Store sjæl i lille krop
søger efter bolig.
Synes nogle gange husvild,
dog hver gang blot for en stund.
Store ord – lille mund
stor hjerne – lille tillid
til sig selv…
Mange ord på kort tid,
der danner en hæk at gemme sig bag.
Hér er der ro, sjælens bo
et helle, der dufter af mor.
Higer efter den evige tro,
at alt finder sammen som før.
Skilt og delt og forvirret
elsker alle omkring sig.
Dyb splittelse i tanken om,
at finde den manglende brik.
Hjerte stort og blødende
evner ikke uro.
Banker højt og åbner spjæld
indtil barndommens åbne arme.
Ligger i stor vandpyt,
mindes de tidligste år.
Mærker sindet erindre
selv hvert mindste hvide hår.
Kigger stolt på far
efterligner arvens succes,
vender hovedet bort
tænker på mor og savner.
Duft af æbler og mild parfume
grønne fingre og røde roser.
Ser fars lykke og frustration
og ønsker at finde hækken.
Her bag hækken du ligger,
mærker livets stråler.
Tænker at vejen er fuld af buler,
men at du er en sikker vinder.
Written by Vinni Gren Bonde
maj 20, 2012 at 21:47
Lagt i Blog, Livets udfordringer
Tagged with barn, far, kærlighed, mor, savn, skilsmissebarn, splittelse, tillid