Vinni Gren Bonde

Med humor leger jeg mig frem,
bruger mine sanser og er ej slem.
Jeg viser dig blot din skygge,
ønsker dig herefter tillykke:
Når du har den fundet,
har du meget vundet.

Jeg er Djævlen – din indre stenbuk,
stædigt tærsker jeg dine livslange blokeringer.
Dem, som har givet dig store forhindringer,
og sat sig som graveringer
på stenen i hjertet, der er blevet så tung.
Find dig selv igen og vær ung.

I dansen sensualiteten emmer,
musikkens sødme og rytme fremmer
mange gamle indre stemmer,
som i bevægelserne frygten sprænger.
Jeg er Djævlen – ikke Satan,
jeg er ikke denne Laban!

Kom du smukke, syng for mig,
vis dig – som du er – for dig.
Lad kreativiteten blomstre,
glem du alt om gamle mønstre.
Skriv, som var det din yderste dag,
kys og elsk din egen smag.

Med dine arme, du former mit ansigt.
Ved dine hofter, du tegner et mægtigt.
Jeg græder ved at se,
når du dig ikke vil te.
Fastlåst i egne begrænsninger,
som du tror er andres forventninger.

Kvinde, vild du er!
Find det frem og se, så er,
alt andet som kæden herefter,
svarene kommer agterefter.
Tæm ej vildskaben, lad den udfoldes,
ingen vil af en død kvinde afholdes.