Posts Tagged ‘seksualitet’
Her er stille
Jeg kan godt lide kulden bider i kinder og næse.
Jeg savner ikke sommer og varme
de sydlige himmelstrøg
jeg nyder at være lige her – lige nu!
Den frosne mudder under mine Helly Hansen støvler
gæs på himlen, der danner formationer så underfuldt
svaner, der ligesom glider ovenpå søens is som curlingkugler
og virker så ganske upåvirkelige af frosten.
Vi troede træerne var brune
om vinteren ser de sorte ud
men i dag skinner solen på dem
og gør dem røde.
Hvem behøver da forårets pasteller
lige nu
når vi har vinterens leg med farver.
Her er stille.
Jeg ønsker ikke at være andre steder end her,
i dette NU.
Min tykke bløde vinter onepiece er så hyggelig.
Tina Dickows stemme har jeg savnet.
Det er mange år siden jeg sidst har lytte til hende …
At søge sandheden kan gøre ondt
og forvirre
frustrere
og kan gøre godt.
Jeg tænker af og til på ham jeg blev gravid med
for mange år siden
længe inden jeg mødte min Morten
ikke fordi jeg er interesseret i ham,
men i ånden har vi dog et barn sammen
som i dag ville blive 18 år.
Vi kunne have haft et voksent barn sammen.
Han var et godt menneske
ville være en god far
var en fantastisk elsker
men alt for ung i forhold – til mig …
Jeg elsker mit liv med Morten.
Skæghår, der ligger rundt om hans tastatur
hans lidt for lange negle
og lidt for tynde krop.
Jeg elsker alt ved ham.
Han er stadig den mest karakterfulde mand jeg har mødt.
Kæmpe udstråling.
Stærk i sind og ånd.
Ved, hvem han er.
Ved, hvem JEG ER.
Hver eneste nat holder vi om hinanden,
fortæller hinanden i søvne
at vi elsker hinanden
healer hinanden med vore hænder allevegne.
Af og til er jeg så bange for at han skal dø
at jeg i angsten forestiller mig livet uden ham
indretter bolig og liv
og bliver helt svedt.
Jeg vil blive gammel
meget gammel
med Morten
min elskede.
Om en måned har vi kobberbryllup.
Ingen får noget at vide.
Vi vil ikke fejres.
Vi vil bare være.
Når jeg ser mig i spejlet
ser jeg en løve.
Når jeg ser op i skyerne
ser jeg mig selv gynge som barn
mens jeg ser op i skyerne.
Jeg er stadig bange for at gå ud i mørket
men elsker mørket, når jeg er inde.
At være udenfor i mørke
er som at at være nøgen i en svømmehal.
Hold mig stramt i hånden,
ellers bliver jeg utryg
så ved jeg ikke, om du virkelig ønsker at holde mig i hånden.
Hvis du berør mig blidt og blødt
skubber jeg din hånd væk i en fart.
Hold stramt om mig.
Så jeg kan mærke dig
mærke dine hensigter
dine lyster
din passion.
Jeg er ikke bange for fejl
usikkerhed
forvirren.
Jeg er bange for løse hænder …
Hænder, som ikke ved, hvad de vil.
Kys mig blidt
men holdt mig fast i nakken imens.
Kærtegn min kind blødt
men grib fast i livet imens.
Jeg har intet fortrudt.
Jeg har aldrig noget fortrudt.
Visse ting har jeg fejlet og lært af
visse ting aner jeg ikke, at jeg endnu har at lære af …
Når jeg ser dig i spejlet
ser jeg mig
når vi er ét
ser vi Gud.
Min tro er min Selv-følge
Min viden er min Evige holdningsændring.
Til alle mænd jeg har kendt,
sender jeg en kærlig tanke.
Holdkæft, hvor jeg har kendt lækre mænd.
Hvordan skulle det kunne være anderledes?
Hvis de blev stillet op på én lang række,
og jeg passerede hver og én, langsomt
og så dem i øjnene
ville jeg se mig Selv.
Jeg savner intet
jeg ikke har
allerede
her.
