Vinni Gren Bonde

Så lykkedes det dem sgu!
– at flå lysten
glæden og begejstringen
ud af børnene.

De må ikke engang være glade,
når de har fødselsdag
og dele kage eller flødeboller ud i klassen,
for det er synd for dem med diabetes
eller glutenallergi
eller laktoseintolerance.
Man må heller ikke engang dele frugt ud,
for det er stadig synd
for dem med diabetes.

Og der er i øvrigt en sukkerpolitik på skolen,
men dem i 8. klasse må godt drikke alkohol til klassefesterne.
Der er også en rygepolitik på skolen,
men 2. – 9. klasse ristes i mikrobølgestråling fra medbragte mobiler, dagen lang.

Retur til fødselsdagen.
Må man så dele en high-five ud
til samtlige klassekammerater?
Nej, for det er synd for Silas,
for han mangler to fingre og kan derfor kun give high-three
– med mindre han i stedet benytter venstre hånd,
men det er synd for fødselaren,
for han er højrehåndet.

Så kan vi i det mindste synge en fødselsdagssang
– den med instrumenterne!
Nej, det kan vi heller ikke,
for det er synd for de instrumenter fødselaren ikke vælger.
Så føler de sig udenfor,
og det giver jo disharmoni.

Men måske alle i klassen så kan tegne en tegning
til ham, der har fødselsdag?
Så han i det mindste kan komme hjem til *mor og far og vise,
at han er blevet fejret i skolen
agtigt.

Børn skal føle skyld og skam
over at have fødselsdage.
Vi skal proppes ned i mindre og mindre kasser,
og det skal være (en) synd at være i live!

*) eller mor og mor, eller far og far, eller far og mor, eller mor, eller far, eller værger, eller værge, eller plejefar, eller plejemor, eller plejefar og plejemor, eller plejemor og plejefar, eller børnehjemmet.