Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Posts Tagged ‘skam

Skam

leave a comment »

Nogle mennesker lider af skam. De har ikke været ønskede som børn, og fik at vide de ikke var gode nok. Følelsen af utilstrækkelighed og tab af selvfølelse har fulgt dem livet igennem. De kan til dels skjule det i det daglige, men det kommer frem, når de (gen-)oplever tabet af selvfølelse. I sådanne tilfælde overreagerer de med enorm bitterhed, vrede og måske aggressivitet.

Det kan ske, hvis du – uden at ane det – træder ved siden af deres regelbog, som de mener gælder for alle. Fx, hvis du ikke kommer til deres fødselsdag. Det er i deres øjne en utilgivelig og kriminel handling.
Ham, der lider af skam, oplever dette som en afvisning, mærker den tabte selvfølelse og reagerer helt ude af proportioner.

Hvis ikke han er klar over, at hans voldsomme følelser bunder i egen skam, og bevidst arbejder med dette, er det bare lort! Så vil han gentage bitterhedsmønsteret og placere skyld, hos andre. Han ser ikke, at aben sidder på egen skulder, og vil blive ved med at skubbe de ubehagelige følelser fra sig.

Det er oprigtigt synd for sådan et menneske, men han er usund at være tæt på. I kærlighed må vi trække os. Hvis vi da ikke – ved den ‘kriminelle handling’ – er blevet sparket ud for længst 🙂

Written by Vinni Gren Bonde

august 6, 2023 at 11:11