Posts Tagged ‘Slangen i Paradis’
Slangen i Paradis er kundalini-slangen
Kloge ord fra astrolog Claus Houlberg (som jeg har været hos, og varmt anbefaler):
“ET FRYGTELIGT DRAMA udspiller sig i vor kultur, og måske især i denne tid, hvor vi er helt tilbage ved roden, dvs. ved myten om Adam og Eva. Denne myte handler om intellektets hovmod, der står for fald.
Mange myter bliver ofte tolket vældig materialistisk, hvor de langt snarere burde ses som symbolske og energimæssige. Dette gælder også Adam og Eva, som er den MASKULINE og den FEMININE pol i os alle. Hvilket i vores chakrasystem hedder energibanerne ida og pingala.
Slangen er meget ligefremt KUNDALINI-slangen i os alle, og den hviler i rodchakra. Engang, formentlig i atlantisk tid, skabte nogle magikere en ‘genial’ teknik. Den handlede om at lede kundalini-energien uden om ‘paradis’, dvs. uden om hjertechakra, der jo er kærlighedens sæde.
Dermed fik de adgang til KUNDSKABENS TRÆ’ oppe i hovedet uden hjertets forstyrrende indflydelse. Men kundskab uden hjerte, er som bibelens ‘skriftklogskab’ kold, skruppelløs og uden samvittighed.
Disse hjerteløse, men begavede mennesker vil falde fra deres intellektuelle højder, når de i deres hovedes ‘elfenbenstårn’ møder lynet, dvs. når de rammes af inspirationens ‘elektriske ild’, som den kaldes esoterisk.
Situationen er illustreret i tarotkortet, hvor både den maskuline og den feminine side må falde fra hjernekistens tårn og begynde forfra med at genetablere den naturlige vej op gennem hjertet. Denne vej er den indre vej, som fører tilbage til ‘livets træ’, der er den åndelige tanke.