Vinni Gren Bonde

Jeg kan ikke holde ud at tale i telefon. Siden jeg arbejdede som rekrutteringskonsulent i perioden 2005-2007, hvor hele dagen gik med at interviewe kandidater og tale i telefon med disse samt kunder, har jeg ikke kunne fordrage at tale i telefon. Derfor har jeg været glad for sms og mail.

Det gode ved de skriftlige kommunikationsformer er, at jeg kan svare, når jeg har tid og lyst, foruden jeg har mulighed for at været mere velovervejet. Jeg bliver ikke ‘taget med bukserne nede’, fordi jeg ringes op og bliver stillet spørgsmålet: – Hvad skal du den 19. maj? Nå, jamen så sæt kryds i kalenderen. Øh bøh ….. det ved jeg sgu ikke lige om jeg har lyst til. Det vil jeg faktisk godt have lov at tænke over. Med sms kan man skrive et sobert afslag på den slags forespørgsler.

Skuespilleren Peter Frødin lærte mig at ringe til mine forældre, i stedet for at skrive, og det har jeg blogget om før. De seneste år jeg har ringet til mine forældre næsten dagligt, bare lige nogle få minutter, for at høre, hvordan det går. Det giver en dejlig kontakt, og de er så glade for det. De er helt utroligt glade for det. De føler sig mødt, elsket og ikke-overset. Det er jo en lille indsats, når man tænker over, hvor glade de bliver. Og, jeg kan da godt floves over, at jeg ikke har dyrket det noget før.

Hvis der går for lang tid i mellem, kan telefonsamtalen blive noget underligt noget. Så er det svært at tale, og så føler man let, at der skal meget taletid til, og så er vi retur til det der anstrengende noget. Det undgås, når man ringer ofte. Så er det korte samtaler.

Det er jeg blevet så meget fan af det, at jeg har udvidet det til at ringe til min syge onkel. Bare lige fem minutter. Måske mindre. Og, jeg gør det ikke kun fordi han er syg og fordi han bliver glad for det, men lige så meget fordi jeg bliver glad af det. Det giver mig noget. Er det samhørighed? Interesse for familien?

Det er faktisk lettere og hurtigere end at sidde og forfatte en sms. En sms er lidt som at soppe i stedet for at bade. Man mener det ikke helt. En sms handler mere om det fede man selv skriver, end om at høre, hvordan den anden rent faktisk har det, høre vedkommendes stemme og være til stede.

Jo, jeg tror jeg er blevet sådan en, der ringer.