Vinni Gren Bonde

Skulle jeg hænge mig i noget,
skulle det være i snoren fra en svævende blå ballon.
Stor og fyldigt, fra Tivoli.
En af dem med sjov facon
som jeg kunne flyve med
– op til skyerne.

Skulle jeg brokke mig over noget,
skulle det være i takt til tonerne af glad musik.
Til rytmen af naboens mejetærsker,
der troligt høster årets møje.
Brokken skulle bindes som en halmballe,
der presses i sirlig form.
Så den kunne stables og dumpes,
hvor den hørte hjemme, i loen.

Skulle jeg tænke sorte tanker,
som jeg så ofte gør,
skulle de pakkes ind i lyserødt tyl,
og bindes som klæde om mine hofter.
I dansen ville jeg tankerne ryste
ud af deres sorte sind.
Og atter tage dem, rene,
i hjertet ind.