Vinni Gren Bonde

Det er ikke blot forventninger (til andres deltagelse i fester og tam tammer), der let giver konflikter os mennesker i mellem. Det starter faktisk allerede ved de naive og barnagtige forestillinger om, at det vi selv synes er en kamp hyggelig og superfed måde at være sammen på, også er det for dem vi inviterer.

Ingen går ramt forbi her. Vi alle kender det og har alle prøvet det. Vi får en idé, og så kører vi derud af og synes den er alletiders – og tror i vores naivitet, at det er noget de andre også synes. Ja, vi bliver både overraskede, forvirrede og fornærmede, hvis de andre trækker sig og ikke har lyst til det samme.

Jeg føler mig dog overbevist om, at vi let kan manøvre uden om potentielle konflikter, længe inden de bliver til latente Molotovcocktails, simpelthen blot ved at stikke en finger i jorden og direkte spørge:

– Hey Jesper, jeg er ved at planlægge en barnedåb for lillemanden (kirke, buffet og forsamlingshus). Jeg ved I har en holdning til diverse fester, så: Har I lyst til at deltage, eller vil I helst være fri for at modtage en invitation? Lad mig det blot vide, så vi undgår en ubehagelig situation :-). Tak og knus.

Eller:

– Hej Jette! Torsten og har en super idé, og vil lige høre dig og Jørgen, om I også synes det: Hvad med at tage i Tivoli sammen os fire, og gå amok med turbånd som teenagere på Duracell? Er det noget for jer, eller er I faktisk ikke til den slags? Der er koncert med Hotel Hunger på Rust vi kan overveje i stedet?

Grunden til vi bliver skuffede, når a+b ikke vil deltage i vores invitationer, er i bund og grund fordi a+b ikke matcher op med forestillingen i vores hoveder. En forestilling, hvor a+b er reducerede til at være statister. Og det kan vi ikke være bekendt. For a+b er ikke statister i vore liv, de er familiemedlemmer, venner, kolleger mv.. Og de har deres egne meninger om, hvad der er fedt at lave. Respektér dette.

Bare spørg! Direkte. Og tag imod svaret uden fordømmelse eller fornærmelse. Svar kærligt retur.