Vinni Gren Bonde

Jeg er allerede træt af drama-dyrkelsen over den der vind.

Naivt forestillede jeg mig at jeg – af alle – kunne slippe for den slags sensations-hungrende stof, eftersom jeg hverken ser TV, hører radio eller læser avis (udover den lokale, som er god at tænde op med i brændeovnen). Jeg er ikke engang på Facebook. “Nyheds-faste” kalder Timothy Ferriss det.

Alligevel kommer dramaet snigende ind af livets sidedøre… Heller ikke jeg slipper! Bodil skal mases ned i halsen på os alle, indtil bræk-refleksen aktiveres.

Sørgelige sjæle får fråde om munden, når der tales om det grusomme vejr og orkanen, der hærger. Retorikken er effektiv. Det er følelsesporno. Nu sker der endelig noget, som kan give kedelige liv næring. Der findes børn i danske hjem, der dagligt tæskes og voldtages af egne forældre. Det bruger vi sjovt nok ikke samme energi på. Det er nemlig ikke Breaking News, så det har ikke samme effekt i befolkningens sultne drama-sjæl.

På Facebook er de fleste ‘ven’ med nogen, der – enten selv, eller som minimum i næste led – har oplevet vand i stuen. [TA-DA]. Herved rykker dramaet ind i alles stuer og fjerner fokus fra langt værre ting, som sker dagligt i DK, og i resten af verden.

Jeg medgiver, at for de mennesker (herunder særligt kyst-borgere), som oplever vand i hjemmet og andre skader, er det jo vildt synd. Men min viden om det, ændrer intet. Heldigvis kan disse mennesker reddes. Julen er næppe ødelagt, den er reddet. Ja, den bliver anderledes end først planlagt. Det blev den sikkert også for mange under isvinteren i ’44, hvor folk rykkede tæt sammen, for at holde varmen.

Men på Facebook kan alle dyrke dramaet over de få, der har oplevet reel tragisk storm-hændelse. Det minder om indianerbold, hvor alle løber i samme retning – hvorhen (nyheds)vinden end blæser – uden at det ændrer noget. Simultant flyttes fokus fra andre, måske langt vigtigere, begivenheder. Begivenheder, der må se sig drukne i stormfloden, fordi nyhedsværdien ikke måler sig med Bodil.

God vind!