Vinni Gren Bonde

En tid til at arbejde, en tid til at glædes, en tid til at kære og en tid til at sørge.

Vi har skabt et samfund, der ikke levner plads til (om)sorg. Når vor forældre bliver alvorligt syge og har brug for os, har vi ikke mulighed for at tage fri fra arbejde og passe dem. Det vil der næppe herske forståelse for hos en arbejdsgiver. Hjulene kan kun løbe rundt, hvis vi er der. Omsorg for vor kære kan foregå efter arbejdstid, og derudover må man få systemet til at tage sig af dem.

Hvor rigt er det?

Når de dør, kan man måske få en fridag – måske to – til at tage sig af det praktiske med begravelse, sørge for at få dem godt videre og så forventes det så gu, at man ellers er tilbage på pinden i fuld vigør. For nu er det jo overstået. Der er ingenlunde plads til at sørge. Jo, efter arbejdstid!

Hvor holdbart er det? Hvor robotagtigt er det lige?

Du må godt være ked af det, og du må også gerne gå i sort, bare du går på arbejde og passer dine opgaver, for virksomheden er jo ikke Røde Kors. Det må du forstå.

…. og det forstår jeg faktisk godt. Der er noget, der hedder en bundlinje. Men der er også noget der hedder liv, død og alt det der i mellem. Jeg er sikker på vi kan finde en bedre model.

Et sted jeg arbejdede, spurgte en kollega af afghansk afstamning, om ‘barns første sygedag’ kunne bruges til forældre. Han havde ikke børn, men det kunne jo være hans far blev syg og havde brug for ham. Der blev hånligt leet af ham. Tænk, jeg syntes det var en meget passende spørgsmål!

Dengang moderen gik hjemme, var det hendes opgave at passe forældre og svigerforældre i tilfælde af sygdom. Ikke ubetinget nogen sjov opgave, men heller en ubetinget dum idé. Nu, hvor kvinder for længst er kommet på arbejdsmarkedet med stress, depressioner og borderline symptomer til følge, har vi ikke denne mulighed, men har skubbet det over til systemet. Et system, som måske ikke ligefrem har så mange resurser, og derfor ikke kan tilbyde nogen særlig lækker form for omsorg, for nogen.

En af mine veninder har de seneste 12 år været plaget af syge forældre, on-off. Hendes mulighed for at hjælpe dem, efter arbejdstid, har blot afstedkommet endnu mere stress og fysiske smerter hos hende selv. Det har yderligere ført til langtidssygemeldinger, uforstående arbejdsgivere og kaos.

Løsningen ligger måske ikke direkte i en aftægtsbolig som i fordums tid, selvom jeg mener det i mange tilfælde ville være oplagt. Dog må der være en anden løsning, som er langt bedre end nuværende model. Jeg ved bare ikke helt hvad.

Har du nogen idé, så kommenter endelig!