Posts Tagged ‘synkronicitet’
Synkronicitet og fejl i matrixen
I nat vågnede jeg og fortalte Morten, at jeg drømte vi var i biografen at se en Roman Polanski film. – Den så jeg for to dage siden, svarede han.
Med andre ord: To nætter forinden drømte Morten præcis det samme !
Vi har ikke set en Roman Polanski film i årevis, og har ikke talt om ham eller læst om ham. Kort sagt: Polanski var ikke top-of-mind hos os. Alligevel tappede vi ind på ham, uafhængigt af hinanden med blot to døgns mellemrum.
Af og til sker der pudsige ting 🙂 Nogle vil kalde denne hændelse for en form for synkronicitet.
En kvinde jeg følger taler om fejl i timelines i matrixen. Det kan opleves ved at man en morgen finder et par sokker i fryseren man ikke ejer og aldrig har set før. Man bor alene og har ikke haft besøg længe, men har været i fryseren ofte. Ligepludselig, fra én dag til en anden, er der disse sokker i fryseren – på ganske uforklarlig vis. Man har ikke været fuld og man ved, at man ikke har anbragt disse sokker i sin fryser.
Kvinden jeg følger fortalte om et citrontræ der stod ude foran det kollegie hun boede på som ung, og det have aldrig været der før. Hun spurgte viceværten, og han var lige så forvirret som hun. – Jeg har aldrig set det træ før, og det stod der ikke i går – og jeg har arbejdet her i mange år, havde han fortalt hende.
For nogle måneder siden fandt jeg en dunk Omo flydende vaskemiddel i bryggersskabet med vore vaskepulvere. Jeg undrede mig, for jeg er den eneste i familien, der handler – og jeg havde bestemt ikke købt dette syntetiske middel. Jeg køber udelukkende parfumefri pulvere med astma- og allergimærkning. Jeg vidste, at Morten aldrig ville drømme om at købe den slags parfume-middel. Jeg spurte ham til Omo dunken og han var lige så forbavset som jeg.
Så kom jeg i tanke om føromtalte kvindes forklaring om fejl i matrixen og grinede. Jeg foreslog Morten, at det måske var det vi oplevede 😀
