Vinni Gren Bonde

Vi bryster os af at være højt udviklede mennesker
– her på vore breddegrader.
Mere oplyste end nogensinde i verdenshistorien
og tilbeder naturvidenskaben som religion.

I virkeligheden er vi er mere primitive end nogensinde.

Vi fylder os selv, dyr og jorden med gift,
snyder fattige – for at eje flere ting selv,
ting vi ikke har brug for, som genererer støj.
Vi piner dyr, som om de ikke har følelser (der er noget værd ….).

De fleste har et job de enten hader – eller til nød tåler,
i et desperat forsøg på at opnå den anerkendelse far aldrig gav.

Unge skær i sig selv,
for at mærke sig selv.

Vi tager imod nyankomne sjæle med diagnoser,
for at holde deres talenter nede,
og medicinforbruget oppe.

Verden er som en umoden teenager:
Et liv i konstant reaktion.
Vi bebrejder forældre, kærester og fremmede racer vor egne fejl
og drømmer om et liv på fremmede planeter.

Det eneste, der i dag er modent,
er tiden.
Tiden til kollektivt af løfte os ud
af den suppedas vi har bragt os selv i.