Posts Tagged ‘tristhed’
Succes
Vi lærer så meget om, hvad succes er.
Lige fra vi er små.
Af vore forældre,
skolelærere,
medierne
og af arbejdsmarkedet.
Vi er opflasket med det.
Vi får det mast ned i halsen
og ind i vores system.
Og vi tror på det…
– vi handler på det.
Vi lærer samtidig, hvad fiasko er….
Men hvad er succes egentlig?
Og hvad er fiasko rent faktisk?
For mig, er denne morgen en succes.
Fordi solen stod op,
og jeg stod op.
Alt andet er bonus.
Denne dag er en succes,
ikke fordi jeg måske får jobbet i dag.
Men fordi jeg ikke har et job
og alligevel har brød på bordet.
Mit liv er en succes,
fordi jeg gør, hvad der er rigtigt for mig.
Hvilket er så meget modsat af,
hvad denne verden opfatter som værende succes.
Her er der ikke brug for coaching,
mindfulness eller healing.
Her er livet allerede helt
– og aldeles.
