Vinni Gren Bonde

Tristheden kom på besøg,
så ganske uanmeldt.
Hun lagde sig som en tung hinde over bordet
og nikkede til alle suk.

– Min kære ven, sagde hun.
Tag dig ikke af mig,
jeg vil ikke forstyrre!

Jeg skar hul på hinden,
med det skarpeste våben jeg kunne finde:
En køretur, i naturen
til lyden af Ketil Bjørnstad på klaver.

– Rend mig i vanerne,
jeg foragter Tristhedens tungsind.
Den har intet godt formål,
udover at lægge en dæmper.

Jeg skuer op for musikken
– for livet!