Vinni Gren Bonde

En mand ønsker at se sin kvinde glad. Jeg taler ikke om psykopater, jeg taler om almindelige sunde mænd. En glad kvinde med et stort smil, er noget af det mest sexede. Og mænd elsker bare, når deres udkårende viv er glad – for så er hun tilfreds. Så er han en succes!

Så enkelt er det faktisk ….

Hvis kvinden er ulykkelig, så har han som mand fejlet. Det er den oplevelse manden har.

Og de fleste mænd er faktisk meget large, hvad angår at få kvinden til at være glad. Hvis det er en bestemt boligindretning hun ønsker, så gå efter det. Bare hun er glad. Hvis det er noget bestemt tøj, et nyt arbejde eller ferie til et bestemt sted, så er det sådan vi gør! Bare hun er glad.

Ja, en mands kvinde kan tilmed få lov at bestemme, hvordan jul, fødselsdage og weekender afvikles, bare hun hun er glad. For så er han glad, tilfreds og en succes.

Der kører en tendens i den vestlige verden – særligt i den del vi bor i – hvor kvinder skal være vrede og mænd skal trykkes på plads. Vi skal udvandes. Så vi er kraftløse let-manipulerbar-flokke.

Kvinden skal føle, at hendes mand arbejder for meget, bruger for lidt tid sammen med hende (og familien), at hun står det hele – og bliver taget for givet. Hun vil det han gør. Have et vigtigt job!

Manden skal opleve, at han er utilstrækkelig, at hans iboende og medfødte maskuline natur skal femininiseres, for den er voldelig og ødelæggende for kvinden og familien. Han skal skamme sig!

Kønnene udviskes. Plus og minus bliver det det bare ingenting. Til sidst er der ingen tiltrækning.

Det er en farlig tendens. Mænd dukker sig. Se dig omkring. Mænd i Danmark går med korte usikre skridt, kipper i underlivet, brystet går indad, skuldrene hænger og er runde og han smiler usikkert. Kvinder til sådanne mænd er ulykkelige og forsøger ubevidst at overtage den maskuline energi, i et forsøg på at holde sammen på det hele. Det er ikke noget kønt syn.

Vi skal ikke være ens, vi skal ikke være lige. Vi skal være uens og skæve. Sådan passer vi sammen. Vi skal ikke være på niveau, for den linære skala tilhører denne verdens målemetoder. Når vi taler om noget så smukt som mænd og kvinder, er det en ganske anden skala vi skal tage i brug. Vi skal ikke være på samme niveau – men derfor er vi (goes without saying) stadig lige meget VÆRD. Hvad ellers? Den ene er intet uden den anden.

I følge de gamle Nag Hammadi skrifter, er Eva skabt inde i Adam. De var ét. På et tidspunkt, trådte Eva ud af Adam. Hun var vitterligt hans bedre halvdel. Han vidste hun var derinde, mærkede hende og talte med hende. Da hun trådte ud af ham og han så, hvor smuk hun var, blev han helt blød i knæene og fik sådan lyst til hende. Kun med hende, følte han sig hel. Og det sammen den anden vej. Vi er ét.

Vi er ét stykke, som har delt sig i to. At overhovedet nævne snak om, hvorvidt Eva er lige så meget værd som Adam, svarer til at tale om, hvorvidt de sorte tangenter på klaveret er mindre værd end de hvide. Det giver overhovedet ingen mening. Der er jo heller ingen, som forsøger at gøre natten vred på dagen eller plus vred på minus.

Men når det kommer til mænd og kvinder, så har vi sgu tabt sutten. Vi er kommet langt fra vores sande natur.

Natten er intet uden dagen. Dagen intet uden natten. Kvinden intet uden manden. Manden intet uden kvinden. NETOP fordi vi er uens, ulige, på et andet niveau. Tænk ikke højt versus lavt – tænk højre versus venstre. Netop fordi vi bidrager med to forskellige poler til helheden.

I det øjeblik kvinden begynder at behandle sin mand som en maskulin mand (der har ansvaret for sin familie) vil kvinden få en mand, som giver hende al den plads hun har brug for, som feminin kvinde.

Tænk på gudsformlen. En cirkel med en prik inden i midten. Prikken er manden (den maskuline del af Gud). Målrettet, lige på kornet, spot on, til sagen, går efter målet og løsningen. Midten af skydeskiven. Den udadreagerende. Den, som tager viden og bringer den ud. Kvinden er cirklen (den feminine del af Gud). Den container, som rummer og omfavner. Som en ballon hvor gassen går af, kan læne sig op af manden. Flyde ud. Hengive sig. Fylde tomrummet ud.

Imellem prikken og cirklen er vibration. Frekvens. Den magnetisme, som binder os sammen.

Forsøger vi at ændre på denne gudsformel, så er det sgu ude med os. Vi skal ikke være lige, vi skal være skæve. Vi skal ikke være ens, vi skal være uens. Vi er ét. Vi er to sider af samme sag.

Lad dig ikke forvirre af artikler fra blade, film, psykologer og veninder, som sætter vrede og utilfredshed i dig. Lad dem ikke så et frø af tvivl. Du er en cirkel. Eller, hvis du er mand: Du er prikken i midten. Tag teten. Det er dig, du der med pilen i hånden og buen. Har du glemt at bruge den? Afsted, du er den!

Det her er faktisk dyb visdom. Når kvinden er cirkel (kvindens køn, gralen, containeren, beholderen) og manden er prikken (sæden, mandens køn, den som sigter og rammer lige i mål) – og vi så er sammen, så er vi ét hele. Så praktiserer vi Gud. Orgasmen forbinder os til direkte til Gud, som i sin ånd lever i os. Er en del af os. Vibrationen i orgasmen er det tættese på Skaberen vi kommer hernede. Sex er helligt.

Vi er ét og har altid været ét. Ethvert forsøg på at adskille os, leder kun til depression og formørkelse. Vi er ét. Vi er bare to sider af samme sag. Stop med at være lige.