Posts Tagged ‘undgå skadelig kemi’
Nu dropper jeg hårprodukter!
Jeg dropper ALLE hårprodukter
Nu er turen så kommet til håret! Jeg laver en 30 dages test, hvor jeg ikke benytter nogen former for produkter, men blot vasker håret i køligt vand én gang om ugen. Derudover reder jeg håret morgen og aften i en svinehårsbørste og masserer hovedbunden.
Kæmpe trend verden over at droppe hårprodukter
Verden over beretter tusindvis af mennesker, hvordan deres hår og hovedbund er blevet langt sundere og smukkere, efter de blot vasker hår i køligt vand. Nogen går ‘no poo’ (lidt uheldigt navn, hvis du spørger mig), og vasker håret i natron og eddike. Det er ikke det jeg gør (det har jeg prøvet, det var faktisk ingen succes). Jeg har også prøvet at vaske hår i bukkehornsfrø. Det var endnu værre.
Hvorfor gør jeg det her?
Jeg vil virkelig gerne eliminere mere af al den kemi vi omgiver os med. For min sundheds skyld og for planetens. Jeg vil ikke være i lommen på industrien, og min sunde fornuft siger mig, at det er 100% unaturligt at benytte hårprodukter (ligesom det er med hudprodukter – og dem droppede jeg for to år siden) – for ikke at tale om, at det er helt unødvendigt. Vand er nok at at rense og rengøre. Altså, når håret (og huden) har omstillet sig. For det kræver lige noget omstilling, efter man har hældt giftig kemi over sig og ind i sig dagligt livet igennem.
Der er møg giftige kemiske stoffer i ‘rene’ øko shampooer!
Ak, jeg har da kun bruge ‘rene’ og økologiske hårprodukter i årevis. Men det er altså stadig fyldt med giftig kemi. Det affedter stadig hovedbunden, gør hårstrå skrøbelige og skaber overproduktion af sebum. Hvis nogen siger, at en shampoo tilfører håret næring, er de fulde af løgn!
Som min kloge mand plejer at sige: – Kig på listen over indholdsstoffer. Kan du ikke udtale et kemisk stof, så skal du nok ikke have det. Og, hvis du ikke kan spise det, så skal det ikke i hår eller hud.
Hovedbunden er hud. Hud er vores største organ, og huden er som en stor mund. Alt vi smører på og vasker os i er som at spise det. Tænk lige over, hvor mange kemiske stoffer du ‘spiser’ dagligt? Gys!
Bare fordi noget er godkendt af ‘Grøn Salon’ eller har fået A Koble, betyder det ikke at det er hverken sundt, grønt eller spor thumbs up agtigt. Det betyder blot, at der er mindre af det gifte kemi i, men der ER edderdulme giftige, unaturlige stoffer i hårprodukter, selvom de er ‘rene’ og måske indeholder caviar.
Oh please.
Følg min rejse
Om 30 dage gør jeg status herinde, velvidende, at det slet ikke er sikkert jeg er i mål om 30 dage.
I morgen er der allerede gået en uge, og så vil jeg for første gang vaske hår i kun køligt vand. Jeg har tyvstartet lidt, for de sidste tre hårvaske har kun bestået af øko shampoo og æblecidereddike med vand i stedet for balsam. Og ingen produkt i efterfølgende. Normalt har jeg indtil nu vasket hår hver tredje dag.
Jeg er faktisk overrasket over, hvor lidt håret fedter. Jeg havde troet det ville være langt værre. Jeg har opdaget, at det bestemt hjælper at rede håret morgen og aften med svinehårsbørsten. Det trækker fedtet fra bunden ud i håret. Så føles bunden faktisk ren, og håret har fået sin 100% naturlige og økologiske hårkur trukket ud over sig. Det er nok det bedste næring håret kan få. Og når det først har vænnet sig til det, skulle det (efter det jeg har læst mig til) ikke længere se fedtet ud, men blødt og rent.
Jeg glæder mig til at opleve resultatet i tiden frem. Vi ses!
