Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Posts Tagged ‘unge kan ikke regne

Unge butiksansatte kan ikke regne!

leave a comment »

Stik en 100 kr seddel til den søde unge bag kasseapparatet, for noget, der kostede 83,50 kr, og vedkommende aner ikke, hvad der skal gives tilbage. Den unge bliver nervøs ved synet af kontanter, og fedter usikkert rundt med fingrene i kassen.

Det er kun, hvis der er et display, som viser, hvor meget de skal give tilbage at de kan finde ud af det.

Det er bekymrende. Unge er ikke vant til at omgås kontanter, de har ikke lært overslagsregning og hovedregning. De er dårligt uddannede.

Det de kan, er at afvente kortbetalingens ‘bip’, og så sige ‘go dag’.

Prøv at forklar, at vedkommende sådan set blot skal tælle op fra de 83.50 kr. Først tager man en 50 ører i hånden, mens man siger ’84’, så tager man en 1 kr og siger ’85’, så en 5’er og siger ’90’ og til slut en 10’er, og siger ‘og op til de 100 værs’go, farvel og tak for i dag’.

De behøver ikke at skynde sig. De kan gøre det i ro og mag. Sig det gerne højt så også kunden kan følge med og høre, at alt er præcis som det skal være. Man ved man har fået korrekt beløb retur.

Written by Vinni Gren Bonde

december 14, 2024 at 17:10