Vinni Gren Bonde

Det var egentlig en plade Marabou jeg havde lyst til,
men det var en leverpostejmad det kunne blive til.

Her sidder jeg
på stolen
på min yndlingsplads
ved vinduet
og ser på verden
udenfor
og verden
inden i
med værten
inden i.

Mellem to staver
jeg faldt.

Faktisk gik jeg bare ud med skraldet,
mens børnene legede.
Da jeg kom ind var de blevet store,
med meninger
og gerninger
og synspunkter
og fnys.

De sidste to uger
er der to mænd
der har flirtet med mig.
Begge over 65.
Gad vide,
om jeg ligner sådan én,
der er god til at bage småkager.
Sådan én
man gerne vil sidde i solen med
i kolonihaven
og spise smørrebrød
og jordbær med fløde.

Sundheden gik af fløjten
for adskillige kapitler siden.
Tandlægen fraråder appelsinjuice,
100% øko
uden sukker
uden koncentrat
udelukkende bestående af pressede appelsiner
helt lige meget !
– fordi det kan give syreskader på tænderne.
Men mælk er der ingen fare for.

Hvor er verden blevet dum!
Jeg håber værten er klogere.
Den, som er i verden,
men ikke en del af verden.
Af denne verden,
der er stukket af
gået tilbage
og holdt op med at tænke selv
finde svar
selv
i sig
selv
hvor svarene hele tiden har været
men fordi værten har været fraværende,
har verden taget over
tandlægerne
lægerne
lærerne
plagerne
…

Vi lever udefra og ind,
i stedet for at leve indefra og ud.

Vi er alle guder
vi er alle fragmenter af Gud
Altet
Helheden.

Du er Gud,
som har en menneskeoplevelse.

Ophøj dig Selv.

Du er Gud.
I den krop,
der er din.
Som har et navn
en tone
en farve
en bevægelse
en duft,
som i øvrigt også skal bedøves
med andre dufte
kunstigt skabte
så artsfælder ikke kan dufte sig frem til dig.

Jeg har ikke alle svar,
vi har
alle
svar!

Svarene er i os,
i værten.

Mælk!
Ih guder ….

Ingen helhedssyn,
blot tunnelsyn.

Vi nyder appelsiner,
den naturlige eliksir
det naturlige C-vitamin
fra Guds egen have.

– som vi er skabt til at spise!