Posts Tagged ‘vi er ét’
Kom, lad os være skrivere (arkivet)
Jeg vandrer
til egoet opløses
og grænser ikke længere eksisterer.
Kom, lad os synge sammen
– så kan vi ikke længere gå i krig
mod hinanden.
Lad os spille backgammon og drikke kaffe
– fortæl mig din livshistorie,
og jeg vil elske dig.
Se til højre der er en stodder.
Se til venstre der er en svensker.
Vi er alle ens,
men solens skygger ændrer vor farver.
Lad grænser forsvinde
lad os være hver vort sted
samtidig.
Når skygger længes har vi alle samme farver.
Den våde asfalt sladrer
om livet over den.
Gå til omskærelsesfest én dag
barnedåb den næste.
Når vi mestrer dette
har vi ikke længere brug for disse ritualer.
– så er vi bare.
Ligesom at øve alfabetet
indtil vi mestrer det
og herefter bare skriver.
Jeg elsker kærligheden
den evige levende hvile
på græske guders laurbær.
Kom, lad os alle være skrivere.
