Vinni Gren Bonde

Du her hér.
Lige her.
Der er kun det her
– og dig.

Jeg tilgiver evigheden,
for at udeblive.
Blive uden
– for.

Vidste du,
kære vind
– at jeg vinder
med samme sind?

Ingen ringer to gange,
med samme besked.
Jeg tror, alt det der ‘hallo?” noget
bare handler om, at de keder sig.

Der var den igen,
sangen.
Den er helt vild
– blød og sødgjort.

Jeg tror Emil fra kor,
er født med en tangent i røven.
Til gengæld er hans sind fuld
– af hengemt tøven.

I cirkler, rundt om mig,
går mennesker – jeg elsker.
I midten findes Rør Mig
– kontinuerligt udfordret af Tør Jeg.

Måske er jeg en kogeplade!
Temperaturen styres af kokken.
Inden i, er jeg langtidsstegt
– uden på, svitset.

I himlen,
er der mange boliger.
Jeg savner Morten allermest
– omkring frokost.