Vinni Gren Bonde

Jeg skriver meget om kvinderne. Menopausen, den feminine energi, kvinder på arbejdsmarkedet versus hjemmegående oma.. Men, hvad med mændende?

Tænk, jeg synes simpelthen vi har SÅ fantastiske mænd i Danmark. Vores Adam er opdraget til at tage del i børn og hjem, samtidig med de kører en karriere (ej, lad os kalde det et job). De er smækfyldt med kvaliteter og klarer det hele. De er ikke hjælpesløse i køkkenet som min fars generation, pædagogerne kender dem rent faktisk og de kan anvende en støvsuger.

Fraskilte fædre, der har deres børn hver anden uge, formår det til fulde lige så godt som mødrene.

Sådan har det bare ikke altid været. Da jeg var barn, tilfaldt børnene moren i forbindelse med skilsmisse. Det var både godt og skidt. Jeg selv var skilsmissebarn og har oplevet både fordele og ulemper herved. Det er dog slet ikke det jeg vil ind på.

Der er en hage ved den unge moderne mand. I disse WOKE tider er kønnene udviskede. Far skal tage 50% af opgaverne omkring børn og hjem og det går faktisk ud over hans ældre mandlige kolleger. De arbejder det dobbelte af, hvad han gør. Den unge mand går klokken 14:30, for han skal hente børn. Så mødet klokken 17 kan han ikke deltage i.

Det giver en skævvridning på arbejdsmarkedet, at den unge far skal være fuldtidsfar og arbejde i et job – i en virksomhed – hvor det er normen at arbejde fra 9-18, plus et par aftner om ugen og en masse rejser, der inkluderer weekender. Hans kolleger må tage hele læsset, følge op og gøre alt selv. De kan ikke regne med unge far. Han er ‘ugens gæst’. Han skummer fløden.

Jeg peger på ingen måde fingre af den unge mand, for han er bare et produkt af den tid vi lever i. Havde jeg været ham, havde jeg jo levet på præcis samme måde. Der er heller ikke ubetingede dårlige sider ved, at de unge mænd tager så meget del i hjem og børn. Men det har en pris. Og spørgsmålet er, om det er en pris vi som samfund, virksomheder og familier er villige til at betale.

Forleden så Morten og jeg en ung familie ude foran Kvickly. Faren, som var i ført en lækker hjemmestrikket nordisk sweater, talte til sit fem årige barn med en forsigtig feminin stemme i skræmmende højt toneleje. Hans hoved var på skrå og hele hans fremtoning var simpelthen mega fimset! Jeg kiggede på Morten og så, at han tænke præcis det samme som jeg.

Der er ingen tvivl om, at den far var en kærlig far. Men hans testosteron var fuldkommen fraværende. Han var blevet en kvinde! Måske lå hans nosser i konens Fjällräven i bunden af Christianiacyklen? Er det den mand, moren skal hygge sig med i sengen? Der var NUL ‘familiens beskytter’ over hans udstråling. Han udstrålede det samme som moren.

Som kvinde ville jeg føle mig usikker og på gyngende grund i et forhold med sådan en ‘mand’. Der er ingen skulder at læne sig op ad. Han indgyder ikke ro og stabilitet til en feminin kvinde med for mange tanker. Det er ham, der sidder om aftenen i sofaen og tuder – ikke hende.

Det er faktisk muligt at være meget maskulin at bevare sig selv og være en fantastisk far (og mand for sin kone).

Alt har en pris. Hvis mor og far skal være ens, dele alt 50/50, have samme vilkår og være LIGE, så bliver det SKÆVT. Det bliver IKKE ligeværdigt. Det bliver uværdigt.

Og det gavner ikke børnene …

De danske mænd er lækre! Vi skal som kvinder give dem plads og anderkende deres maskulinitet. Så vinder vi. Allesammen.