Vinni Gren Bonde

Sex er sjælens sprog. Kønsakten er blot det der får det overfyldte fad til at flyde over.

Sådan beskriver Paulo Coelho det i bogen “11 minutter”. Andre forklarer at meditation er som at have sex med sjælen.

Som barn tænkte jeg ofte, at hvis mandens tissemand var inde i kvindens tissekone ville de begge hverken have for meget eller for lidt “dernede”. Så ville de begge være ens. Så passede de sammen! Ligesom brikkerne i et puslespil. Jeg forstod ikke dybden af denne filosofi, som jeg i mange år troede bare var min egen hjemmebryggede – uden at ane gamle græske sagn og oldtidshistorier pegede i samme retning. Jeg tænkte kort og godt, at det var smart med denne fylde-ud-funktion og at det var spændende at vi var så forskellige og så alligevel at have brug for hinanden for at danne ét hele. Måske en tanke født af medbragt visdom fra før-jordisk liv? Aner det ikke…

Jeg ved bare dette: Sex mellem kvinde og mand har alle dage været et emne der har optaget menneskeheden. Babyer er frugten af den kærlighed ført til sex, der opstår mellem mand og kvinde. I lange perioder har sex været en hellig akt. I dag opfattes sex ofte som alt andet end helligt. Derimod som noget frækt, forbudt, pornoficeret og beskidt. Måske netop fordi hellig sex undertrykkes kollektivt såvel som individuelt, og med katastrofale følger.

Hvad ville der ske, hvis sex kom på skoleskemaet? Ikke som nutidens seksualundervisning der forklarer om menstruationscyklus, udløsning og hypofysen. Nej, undervisning i begær, tankens kraft, nydelsens effekt og tillid. Lektioner i lidenskab og håndtering af følelser som jalousi, forelskelse og afmagt. Hvad ville det betyde for kommende ungdoms- og voksenårgange? Måske færre skilsmisser, bebrejdelser af partnere grundet tabte drømme og bristede illusioner?

Måske er der en anden måde at gøre det på, end den vi praktiserer i dag?